Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Tienden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Tienden
enten i rede Penge eller i Korn i Skæppen. En hel Del Kontrakter
blev indgaaede som Følge heraf. Men først i Aaret 1810 udkom
en Forordning, som gav faste Regler for Forholdet. Der blev her
givet Tiendeyderne Ret til at kræve Tienden omskrevet. Hvis de
to Parter ikke var enige, kunde Tiendeyderen tilkalde den
kongelige Kommissær; Jordens Ydeevne skulde da vurderes, men til det
Høstudbytte, den under sædvanlig god Drift antoges at kunne give,
skulde der lægges Vio, og disse IV10 Gange den daværende Tiende
skulde i Fremtiden være det uforanderlige Tiendevederlag, enten
betalt i Korn i Skæppen eller i rede Penge efter Kapitelstaksten.
Den sidste Bestemmelse var indsat for at give Tiendeyderne Andel
i en mulig Opgang i Konjunkturerne, men det er en Selvfølge, at
den i høj Grad svækkede Lovens Virkninger. Bønderne havde
liden Lyst til at benytte sig af deres Tvangsret, naar den eneste
sikre Følge var, at deres Afgift straks voksede med 10 Procent;
og Godsejerne blev paa den anden Side mindre tilbøjelige til at
gaa ind paa mindelig Overenskomst, naar der stilledes dem en
saadan Fordel i Udsigt, hvis de ved deres Vægring drev Bønderne
til at anvende Lovens Tvang. Dertil kom de daarlige Tider under
Krigen og Pengeforvirringen og siden den store Landbrugskrise.
Først hen i Opgangsaarene fra 1830’erne tog Bevægelsen paa ny
Fart. I de 14 Aar 1834—48 sank den Tiende der ydedes i Kærven,
fra 36 til 9 Procent af samtlige Tiender. Endnu var der altsaa dog
en Del igen, og Skadeligheden af den gamle Erlæggelsesmaade blev
stadig mere indlysende. I 1852 kom saa en ny Lov, der dels
strøg Bestemmelsen fra Loven af 1810 om Tiendedelstillægget, dels
paabød, at inden Aaret 1856 skulde al Tiende være omsat til faste
aarlige Ydelser. Ved en senere Lov, fra 1860, blev Forholdet
yderligere ordnet.
Dette var den første store Tiendereform, som Landbrugets
Udvikling havde gjort nødvendig. Dens Gennemførelse hører nu
helt Historien til, og vi lever paa dens Resultater. Al Tiende,
baade Præste-, Kirke- og Kongetienden, er omskrevet til
uforanderlige Ydelser, enten af saa og saa mange Tønder Korn — in natura
eller efter Kapitelstakst — eller af en bestemt aarlig Pengesum.
Det har vist sig at være en overordentlig stor Vinding for de
tiende-ydende Bønder. Hvis den gamle Erlæggelsesmaade endnu havde
været i Kraft, vilde det aarlige Beløb, der skulde erlægges af
Høstudbyttet, være omtrent 3 Gange saa højt, som det er nu. I
Virkeligheden vilde dette Tilfælde ikke være indtruffet, thi Tiendepligten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
