- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
238

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Tienden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238

Tienden

stærkt betonet, „at det, at en Mand, der besidder en Ejendom,
har en Tiende, er ikke ganske det samme som at have en sikker
Kapital, thi Lovgivningsmagten har altid tidligere stillet sig saaledes
overfor Tiendeejerne, at der paa forskellig Maade er sket Indgreb
i denne Ejendom". Forklaringen paa dette Omslag gav et af
Venstres menige Medlemmer i et ubesindigt Øjeblik; man frygtede for
Modstand fra Landstingets Godsejere, og Forslagsstillerne havde
derfor villet „gøre et alvorligt Forsøg paa, om de ikke ved paa dette
Omraade at give rigtig god Smørelse kunde faa Forslaget til at glide."

Imidlertid gik Tiden, uden at Forslaget gled; saa kom det ny
Ministerium og med det et nyt Forslag, mere vidtgaaende end noget
af de tidligere. Princippet fra det ældre Forslag var forladt, i Stedet
for Afløsningstvang, hvor det krævedes af en af Parterne, traadte
almindelig tvungen Afløsning over hele Linien. I Løbet af nogle
faa Aar skulde al Tiende i Landet være afløst. Hele Processen
blev derved mere praktisk; i Stedet for de mangfoldige
Enkeltafløsninger kunde træde en Række store, der kunde besørges med
forholdsvis faa Omkostninger. Som Følge heraf maatte
Erstat-ningssummen være ens i alle Tilfælde, og Forslaget ansatte den
til 25 Gange den nuværende Tiendes Beløb, men med Fradrag af
Skatten og de paa Tienden hvilende Realbyrder. Heraf skulde
Yderne betale de 18 Gange, Staten Resten — de ’M i Stedet for
som i det ældre Forslag de */u. Afløsningssummen skulde af Yderne
betales i Form af en aarlig Afgift af 4l/a Procent, til Forrentning
(med højst 4 Procent) og Amortisation. Til Tiendeejerne udbetales
Vederlaget i Obligationer til 4 Procent, udstedt af en
Tiendeafløs-ningsbank, som Staten opretter. Statens samlede Tab anslaas —
lavt regnet — til omkr. 40 Mill. Kr.

Hvor abnormt Principet med det store Statstilskud er, ses bedst
ved det sindssvagt logiske Andragende, derfra et stort Antal
Sogne-raad er indbragt: At ogsaa de Tiendeydere, som allerede har købt
deres Tiende tilbage, skal have tilsvarende Andel i Statstilskudet.

Paa dette Stadium staar Tiendespørgsmaalet nu. Som ved
det ældre Forslag er det en kolossal Fordel for den nuværende
Bondestand, der søges tilsjakret ved fed Smørelse til Godsejerne.
Det er Prangerpolitik, hvor det øvrige Samfund, der hungrer imod
sociale Reformer, maa betale det dyre Lidkøb.

Dette er demokratisk Politik ved Skiftet mellem det 19. og 20.
Aarhundrede.

Gustav Bang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free