Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigmun Rein: Et Bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Bad
241
var død? Et kraftigt, velbygget Legeme? Han lo foragteligt.
Hvorfor skulde man anstrenge sig for at udvikle sit Legeme? Naar det
er blevet rigtig kraftigt og vakkert, saa dør det pludselig, raadner
væk til ingen Nytte. Resultatet af al Træningen, Roningen,
Cyklingen er en død Masse. Hvad Værd havde noget? Man har ikke
gjort andet Dag efler Dag end at bygge op sin Aand og sit
Legeme, gøre begge saa fuldkomne som muligt. Saa en Dag, før
man har faaet nydt Frugten af disse aarelange Bestræbelser,
kommer Forsynet og dræber En, slukker En ud. Hvem? Han standser,
ser tilbage paa Bugten. Var det et Forsyn, som næsten havde
dræbt ham dér? Nej. Det var Vandet, et Tilfælde, et rent
Tilfælde. Den vedholdende Vind i to Døgn havde drevet Strømmen
længere ind i Bugten end vanligt, og Strømmen havde taget ham.
Men Forsyn var der ikke. Og hvorfor Satan skulde et Forsyn
ville dræbe ham nu? Hvad Interesse kunde Forsynet have af det?
Vrøvl! det var Vrøvl. Det var et Tilfælde, intet andet. Og et
Tilfælde havde ogsaa reddet ham. Havde han tilfældigvis ikke
kunnet svømme saapas, som han gjorde, vilde han tilfældigvis
være druknet.
Disse Tanker kom igen, kom stadig igen. Og andre. Og han
fik ikke glemme det gyselige Bad. Om Dagen kunde det være
borte, længe, længe, ofte hele Dagen. Men næppe var han i Seng,
saa kom Hændelsen levende til ham. Fantasien gennemgik den
nøjagtigt, Punkt for Punkt, indtil han laa og gisped efter Luft.
Han bandede dette: I Morgen Kvæld skal du ikke tænke paa den.
I Morgen Kvæld kom, han laa længe og lod Tankerne beskæftige
sig med alle mulige Emner. Før han imidlertid vidste af det —
naar Aanden var blot slappet og søvnig — var han atter i
Badebugten. I Fantasien. For med sit Legeme kom han der aldrig
mere. Dødens Gru, som han her havde mødt for første Gang,
satte sin klamme Klo i ham og aad sig langsomt ind i hans Sjæl.
Han gjorde sit Arbejde som før; men uden Interesse. Hvad
1 jente det til, at han var ivrig, arbejdede sig op? Døden sad jo
og ventede paa ham. Han smilte overlegent ad de mange
Mennesker, som kaved og sled for Vinding, for Ære og Ry. De stakkels
Folk. I Dag er de, i Dag slider de. I Morgen ligger de Lig. Bedre
da at nyde den stakkede Tid, man har. Og det gjorde han. Han
var et stærkt, sundt Menneske; med stærke, sugende Drifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
