Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Thalbitzer: Eskimobreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Eakimobreve
Omsider kom den længe ventede Danmarkspost d. 26. Maj, og da
vi hørte, at alt og alle var vel — naa hvor der blev Glæde og
Taknemmelighed i Sindene! Den 2. Juli kom Godthaab (Dampskibet) i Velbehold
hertil og jeg fik uventet min kære Pastor C. R. at se, som jeg havde
længtes efter, men opgivet oftere at faa at se. Nej, hvor det var en
Glædesfest, da han besøgte os i mit Hus — for hans Stemmes Skyld,
hans Venlighed, hans gode Humør; hvor mærkværdigt at se, hvor lidt
gammel han er blevet, kun hans Skæg har faaet lidt Mærke af Tiden.
Kunde han blot være bleven her altid — ak, men kun faa Dage varede
hans Ophold. — I disse Dage har min Søn Pele været her paa Besøg,
og vi har ogsaa haft en ganske glad Tid sammen; da han rejste, sagde
han: at han hilste dig venligt. Ogsaa jeg og alle mine hilser dig
venligt!
Din hengivne
Anton Qvist.
Saaledes former Aarets Saga sig i de fleste af Brevene til
Beretninger om, hvem der er døde, hvem der har været paa
Besøg eller paa Rejse og hvor mange Sæler og andre Sødyr der er
blevet fanget i Brevskriverens Egn. Hvad der spørges af nyt fra
Fjord til Fjord, er kun lidt og vandrer kun langsomt videre. Ved
høje og brede, menneskeøde Fjælde er den ene Fjord adskilt fra
den næste.
Det er kun i Nordgrønland, at Fangsten ude paa Isen om
Vinteren betyder noget. Det aabne Hav fryser aldrig til, men inde
i Fjordene faar efterhaanden den strenge Kulde Bugt med de
stærke Strøm bevægelser i Vandet og binder de store, omdrivende
Isflager sammen til én stor, fast Isslelte. Snart betegner lange
Slædespor, der strækker sig Mil efter Mil ud over den, de rejsende
Sælfangeres daglige Veje langs Kysterne eller tværs over Bugterne.
Sælerne fanges i Nordgrønland efter særegne Metoder, der vidner
om, at Nordgrønlænderne har beholdt flere af de gamle
Fangsttraditioner fra deres oprindelige Hjemstavne mellem Baftinsland og
Alaska end Sydgrønlænderne.
Disse gamle Fangstmaader kan inddeles i fire Arter, hvad
Sælfangsten paa Isen angaar: der er Krybefangsten, hvor man
kryber paa Isen hen imod Sælen og enten overrasker den eller
gør den tryg ved at lade, som om man selv er en Sæl (i sine
Bevægelser osv.); Kredsfangsten, hvor flere Grønlændere følges ad
og paa et større Omraade besætter alle Sælernes Aandehuller i
Isen, saa at det kun er et Tidsspørgsmaal, naar Sælen nødes til
at komme op og søge Luft; den tomands Lokkefangst, hvor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
