Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Thalbitzer: Eskimobreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Eakimobreve
med nye Ansigter og nye Beretninger. Med dem faar Tankerne en
anden Retning, Vinden har vendt sig, nu er hver Dag som en
Fest. Fra Havnen og ind over Kolonien lyder de nyeste Revysange
og de nyeste Dansemelodier — efter Dagens Arbejde svinger de
danske Matroser deres perlesmykkede, skindklædte Grønlænderpiger
paa den stenhaarde Danseplads oppe paa Klipperne, mens Solen
midt om Natten staar paa den nordlige Himmel og flimrer i gylden
Skærsommerglans.
Af det næste Brev ruller der sig et helt andet Billede op.
Det var efter Jul. Jeg havde rejst i flere Dage mod Syd paa min
Hundeslæde, for at besøge Grønlænderne i Aulåtsivikfjorden. Det
var bidende koldt, i den Del af Vinteren, da Dagslyset begynder
at vende tilbage. Over de aabne Strømsteder i Fjordene, hvor jeg
kørte, stod der hver Dag tunge Frosttaager, hvide som Rim,
ligesom stivnede af Frosten; men ved Havvindens Pust ind ad Fjorden
svøbte de sig som Ligklæder om de sorte Klipper i Land. Den
låve, hastig svundne Sol formaaede ikke at sprede dem.
Sakarias ejede det største Hus ved Bopladsen, der laa paa en
lille 0 Arqittoq ude i Fjorden. Jeg blev hos ham i otte Dage og
lærte ham og Bopladsens øvrige Beboere godt at kende. Skønt
han var en gammel Mand, var han endnu en dygtig Sælfanger
ligesom de tre Sønner, han havde boende hos sig. Da disse var
gifte og der desuden levede nogle fjernere Slægtninge i Huset,
var der aldrig Mangel paa Selskab. Gæstfri og hjælpsomme var
de alle, godtroende og langsomme i deres Tale; kun sjældent hørtes
Sang og Latter. De var vistnok ikke saa lidt „overtroiske", men
vilde ikke gerne meddele noget derom. Sakarias plejede at omtale
mig som sin ny Fostersøn.
Da jeg forlod Grønland skrev jeg et Par Afskedsord til ham.
Et halvt Aar efter, nemlig i Maj 1902, modtog jeg følgende 7
Maaneder gamle Brev fra ham, som jeg her har oversat; det er
skrevet med Blyant paa gulnet Papir. Han har sin egen originale
Stavemaade og sine egne Snørkler paa Bogstaverne; det er næsten
som en Runeskrift at tolke.
3. November 1901
Min kære og tilforn jævnlig sete Videnskabsmand! Dit Brev har
jeg modtaget og takker for det — alt hvad du skrev forstod jeg —
maaske vil du ikke forstaa mit her skrevne — du bød mig at skrive,
men nogen Oplevelse har jeg ikke haft — ikke noget som helst har jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
