Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Thalbitzer: Eskimobreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eskimobreve
261
set — derimod har andre innuit, endog adskillige af dem, set qivitut
[en Art Fjældspøgelser] — jeg hører ofte om disse — derimod har jeg
hverken set eller hørt noget til kugsatarisaq’er eller kilifak’er eller amaroq’er
eller kukoriaq’er — de Danske derimod, der lægger langt ud fra Land
paa deres store Skibe, har maaske set qungutatarisaq’er [Havmænd og
Havfruer] af Skikkelse som slore Mennesker — de ser vistnok fælt
grimme ud. — Jeg og mine Husfæller har det endnu alle godt — hvad
dig angaar, hvorledes har du det — efter at du havde forladt os, plejede
vi at tale om dig — fordi du havde skrevet venligt til os — men hvad
du ellers bad mig om at oplyse da, fordi jeg har glemt det, véd jeg
det ikke længer — men det véd jeg, at de fangne Sødyr har ikke været
saa ganske faa — jeg alene har, saa ringe jeg ellers er til at fange,
faaet følgende — dem har jeg ikke glemt — Svartsider 2, Fjordsæler 9
— det bliver ialt 29 — min lille Fangst, som vel næppe er Omtale
værd. — Kærligt hilser jeg dig, ogsaa min Kone hilser sin Husgæst.
Sakarias Inugsugtoq
Det burde læses paa Eskimoisk. Jeg har faaet mange Breve
derovre fra og fra de forskelligste, men intet som dette. Saa
kortfattet og usmykket det er, i sin blyantskrevne Form, ved sit Sprog,
sin Stil og sit Indhold giver det et Helhedsbillede af det indestængte
Liv i en grønlandsk Fjord. Man ser en lille Flok Mennesker, der
endnu nøjsomt fortsætter deres Forfædres primitive Tilværelse paa
de samme gamle Klipper og med de samme gamle Begreber groende
i sig, som ogsaa deres længst henfarne Aner sugede Næring af og
forplantede videre. Alle deres Tanker drejer sig om denne Fjords
Fjælde og denne Fjords Is, om disse Smaahytter og de nærmeste
Naboer, om de Redskaber, hvormed Føden skal skaffes, om
Hus-hundene og Slæderne og de vejløse Strækninger, hvor Renerne
jages og Ryperne skydes, eller hvor — ude paa Isen — Sælerne
og alle de mange andre Sødyr opsøges. Dette bestemmer hele
deres Levemaade; det hölder paa de gamle Traditioner, som endnu
ligger dem i Blodet.
Men Brevet giver endnu mere: man læser imellem dets Linier
om en sjælden Beskedenhed og Paalidelighed i Karakteren, en egen
Sindsligevægt og Tilfredshed med Livet; det gælder maaske især i
høj Grad den, der skrev det, men er i mer eller mindre Grad
typisk for hele Befolkningen.
Endelig er der de nye Forestillinger, de nye Linier i Tankelivet,
som de fremmedes Ankomst gav Anledning til. Sakarias er
moderne, vil ikke vide af Overtro at sige. Han tror aabenbart ikke
rigtig paa Tilværelsen af alle de mystiske Væsener, han nævner:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
