Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Thalbitzer: Eskimobreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eskimobreve
263
3—4000 Aar siden. Ja paa Østkysten var de jo ikke videre for
18 Aar siden. Et Kystfolk af Jægere og Fiskere, der kun brugte
Redskaber af Sten og Træ uden at kende Brugen af Metal, og som
intet vidste om Verden uden for dem selv, men havde sine egne
sære og højst uvidenskabelige Forestillinger om Livet og Naturens
Fænomener.
De kristne Missionærers Ankomst til Landet var det første
Skridt til den rationelle Omformning og delvise Udrydning af deres
primitive Kultur, som dog alt i alt var en Kultur, der ligesom
Missionærernes egen havde Aartusinder bag sig. Missionærerne
synes dog aldrig at have haft synderlig Sans for den aandelige
Side af denne, endsige nogen Sympati for den. Den kristne
Mission har maaske været nødt til at være brutal paa dette Punkt.
Men tilbage bliver da det Spørgsmaal, om man overhovedet har
gjort Grønlænderne nogen Gavn ved at gøre dem til Kristne.
Hans Egedes Synsmaader, som ogsaa for Eftertiden har
været toneangivende for Missionen, viser i alt Fald ikke nogen
større Forstaaelse af, at der kunde knytte sig nogen menneskelig
Værdi til den eskimoiske Tradition. Han skriver saaledes derom:
„Superstitioner og giækkelige Indbildninger ere Grønlænderne
i stæden for en Religion tilgedan, thi det er gandske vist, at de
arme Mennisker ere ræt vanvittige og veed slet intet af nogen Gud
at sige.........thi de giøre sig ikke andet Begreb om alt, hvad
som er, end at det er saaledes af sig selv, og kiender ingen
Hoved-Aarsag eller Oprindelse; allene vi maa dog bekiende, at endskiønt
de ere af saadan grov Fæisk Dumhed, saa de hverken kand give
noget Tegn fra sig om Guddommelig Kundskab, ikke heller giør
sig selv ringeste Imagination derom i deres Hierter, saa ere dog
Lovens Gierninger, som i alle Menniskers Hierter, saa og i deres
skreven af Gud, efterdi deres Samvittighed give dem Vidnisbyrd" *).
Nu har Landet baade Kirker og Skoler, som vi har det
her hjemme, og den „fæiske Dumhed" har veget Pladsen for en
Mængde nye Forestillinger, hvori dog ofte de gamle blander sig
ind. Disse Folk læser nu i deres Aarstidskrift om
Begivenhederne i „Ind- og Udlandet" og bidrager selv med
Korrespondancer; de sender deres Børn i Fællesskoler, og Børnene viser
sig at være lige saa flinke som de danske. De lærer baade Geografi,
Naturhistorie og Historie, ja Elementer af Astronomien. I Kjers
*) Det gamle Grønlands nye Perlustration (1729) S. 54—56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
