- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
269

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frantz Pio: Kommunesocialisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOMMUNESOCIALISME

T af den nyere Tids mest ejendommelige Træk er
Kommunernes stadig voksende Betydning. De danske
Kommuners Udgifter er nu omtrent lige saa store
som Statens. Kommunegælden er i vore Dage
bleven en lige saa fast Institution som Statsgælden;
de engelske Kommuners Gæld, som i 1870 var et
forholdsvis forsvindende Beløb, har nu naaet omtrent Halvdelen af
den engelske Statsgæld.

Grunden til denne stærke Udvikling af Kommunernes
Virksomhed er naturligvis først og fremmest den, at Staten til
Gengæld for de nye Opgaver, der stadig læsses paa den, skubber andre
Opgaver over paa Kommunerne. Dernæst har naturligvis de
stadig stigende Krav til alt, hvad der hedder offentlig Komfort og
Hygiejne, bidraget mægtig til at belaste de kommunale Budgetter.
Endelig er i de sidste 25 Aar Kommunerne blevet hvirvlet ind i
Tidens sociale Reformbevægelser og er — Side om Side med
Kooperationen, Fagforeningerne og Arbejderlovgivningen — blevet
et af de vigtigste Drivhjul for den langsomme Omskabning af
Erhvervslivet, som i det sidste halve Aarhundrede har undergravet
den fri Konkurrences System.

Denne sidste Virksomhed er det, man har betegnet med
Slagordet Kommunesocialisme; dens rette Felt er Vesteuropas og
Amerikas Storstæder, og kun om Storstæder er derfor Talen i
det følgende.

Hint Slagord dækker i Virkeligheden over to temmelig
forskellige Rækker af kommunale Virksomheder, den ene snarest af
kommunistisk, den anden snarest af socialistisk Karakter.

Tilskueren 1903 18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free