Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frantz Pio: Kommunesocialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koitimunesocialisme
279
heder vilde være for Byens Borgere, og som stadig hænger over
deres Hoveder, saa længe den private Drift raader. Det mangler
ikke paa bitre Erfaringer i saa Henseende. I Londons private
Gasværker udbrød der i 80erne en Strejke, der en Uge igennem
lagde Byen i Mørke. I 90erne udbrød der i Paris en Sporvejs- og
Omnibusstrejke, der lamslog al Virksomhed i Byen. Hvad et Par
Dages Sporvejsstrejke vil sige selv i en By af Københavns
Størrelse, er jo endnu i frisk Minde fra Begivenhederne for faa Aar
siden. Disse og lignende Kalamiteter har bidraget mægtig til at
give den kommunale Drift Vind i Sejlene. De har med
Kendsgerningernes Logik afsløret det absurde i, at en Stridighed mellem
private Købere og Sælgere af Arbejdskraft skal standse Tilgangen
af Byens uundværligste Fornødenheder, og de har anvist den Udvej,
at Kommunen, der lever i naturlig Fred med de af den som
Arbejdere beskæftigede Borgere, tager Forsyningen i egen Haand.
Den kommunale Arbejderpolitik spænder over et noget videre
Felt end de kommunale Virksomheder selv. Den engelske Praksis,
hvorefter Kommunen ved sine Licitationer forpligter Entreprenørerne
til at overholde de i Faget gældende Lønsatser og Arbejdstider, har
efterhaanden bredt sig til talrige andre europæiske Kommuner. Det
er jo kun naturligt, at Kommunen søger at gennemføre de af den
selv fulgte Arbejdsbetingelser ved alle Virksomheder, der udføres i
kommunale Øjemed, og den opnaar tillige den Fordel at minske
Risikoen for, at Leverancen skal afbrydes ved en Arbejdsstridighed.
Der gør sig i øvrigt inden for Kommunerne en voksende Tendens
gældende til at overtage alle dertil egnede Arbejder i egen
Entreprise fremfor at udbyde dem til Licitation. Formaalet hermed er
ikke blot at bryde den Ring, Entreprenørerne hyppig danner for
kunstig at skrue Priserne op, men ogsaa at opnaa den fulde
Kontrol over Arbejdets Detailler, navnlig at sikre de beskæftigede
Arbejdere de Arbejdsvilkaar, som Kommunen anser for passende for
dens arbejdende Borgere.
De kommunale Virksomheder, der hidtil er blevet omtalt, har
det tilfælles, at de alle er af monopolmæssig Karakter. Paa dette
Monopolernes Omraade er den kommunale Drift én Gang for alle
trængt sejrrig igennem, og det er sikkert kun et Tidsspørgsmaal,
naar den har opslugt alle slige Virksomheder. I den nyeste Tid
har Kommunen imidlertid vist Tilbøjelighed tit at udstrække sin
Drift til Felter, der ikke er Monopoler, og hvor den altsaa træder
i aaben Konkurrence til private Virksomheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
