Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Strejflys over Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
Strejflys over Goethe.
Folkeviser. (Det er under Indtryk af denne Overbevisning, at
Goethe som Yngling samler Folkeviser i Elsass.)
Den Mand, der, paavirket af Rousseau og Hamann, forkyndte
disse Lærdomme, var Herder, og den Ungdom, der hørte hans
Budskab, brød sine Haandjern, vaskede sit Ansigt for Pudder og
Sminke og optog efter Evne en Fylde af Menneskeliv og Folkeliv
i sin Sjæl. Den kastede sine Parykker mod Væggen og satte paa
sit Hoved den suveræne Personligheds Krone. Den slyngede det
Stegespid fra sig, der betegnede Selskabsmennesket, og vuggede
den oprindelige Genius’s Scepter i sin Haand. Det skete med
stormende Voldsomhed, og deraf Tidsrummets Navn (Sturm und
Drang).
II
Historien om Gottfried af Berlichingen med Jemhaanden, det
første Udkast til Götz, er skrevet i seks Uger uden nogen Svigten
af Stemning og Arbejdslyst.
I Strassburg havde Goethe læst Götz von Berlichingens
Selvbiografi, en Samling krigerske Anekdoter, nedskrevne af den raske
Røverridder, som fire og tyve Aar gammel, i Aaret 1504, under
den bajerske Arvefølgekrig fik sin højre Haand afrevet af en
Kanonkugle og senere fik den erstattet med en bevægelig Jernhaand.
Den djærve, friske Tone i disse Optegnelser henrev Goethe. Hin
Jernhaand, som kunde tumle baade Lanse og Sværd, blev den
unge Digter et Sindbillede paa ridderlig Kraft og simpel Ærlighed.
I dens Ejer personliggjorde han selve den tyske Ære.
Götz blev ham den oprindelige Personlighed, der følger sin
Genius paa Trods af alle Love — disse Love, der er
Uretfærdighedens og Vilkaarligheden Udtryk. Han er (som Munken siger om
ham) „Manden, hvem Fyrsterne hader og til hvem de undertrykte
vender sig"; han er den sunde Naturkraft, hvis Virken er en Kamp
for Frihed. Derfor ranker al Naturlængsel sig i Vejret i hans
Nærhed. Derfor Munkens, Broder Martins, Sværmeri for ham. Luther
er ment. Betegnende er Luthers Udbrud til ham mod
Munkeløfterne:
Fattigdom, Kyskhed og Lydighed, tre Løfter, af hvilke hvert
enkelt synes Naturen det, den mindst kan udstaa; hvor utaalelige er de
da ikke tilsammen!.....O Herre! Hvad er Eders Stands
Besværligheder mod Elendigheden i en Stand, der fordømmer de bedste Drifter,
i Kraft af hvilke vi bliver til, vokser og trives, af misforstaaet Iver for
at rykke Gud mere nær!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
