Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Strejflys over Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289 Strejflys over Goethe.
rense Bjergene for Ulve, vilde hente vor roligt pløjende Nabo en Steg
fra Skoven og til Løn spise Suppen sammen med ham ....
Hvad er dette andet end Stikord, hentede fra Talsmændene
for Almenvellet og Verdensfreden! Og med sin ædle Stræben for
disse Idealer staar Gottfried, der gælder for Røverridder, i skarp
Modsætning til hele Tidsalderens lovlige Samfund, der betegner
Nedrigheden bragt i ordnet Sammenhæng. Derfor udbryder han i
fjerde Akt:
En Røver kalder I mig! Gid da Eders Efterkommere maa blive
plyndrede og plukkede til sidste Fjer af borgerligt ærlige Kæltringer, af
venlige Tyveknegte og priviligeret Forbryderpak!
Man maa gaa til Schillers Røverne for at genfinde denne
Tankegang. Gottfried er Natur og Genius, Samfundet er Lovtvang
og Kæltringestreger i Lpvenes Ly.
III
Til Naturforgudelsen svarer Stilens Naturalisme, dens Dvælen
ved det altformenneskelige, som Selskabet ikke omtaler, som Goethe
senere mildnede i Omarbejdelsen af Stykket.
Elisabeth siger:
Mennesker, der gør godt af lutter Blødhed, er ikke bedre end Folk,
der ikke kan holde deres Urin. —
Biskoppen har spurgt Franz, om Weislingen er uskadt:
Jeg sagde: Han er hel; fra den yderste Haarspids til Neglen paa
den lille Taa. Jeg tænkte ikke paa, at jeg nylig maatte klippe Eders
Negle; men jeg vilde dog ikke have sagt ham det for ikke at forskrække
ham ved nogen Undtagelse.
Men den samme Franz, der er saa drøj og har saa lav en
Bestilling, giver Goethes Begrebsbestemmelse af, hvad der gør en
Mand til Digter. Han svarer Weislingen, da denne i Anledning af
hans Henrykkelse over Adelheid udbryder: „Den Skønhed har gjort
dig til Digter": „Saa føler jeg da i dette Øjeblik, hvad der gør
Digteren — et fuldt Hjerte, fuldt af en eneste Følelse."
Saa shakespearesk er her Talens Frihed, at i tredje Akt, i et
Optrin, som i øvrigt er bevaret i Götz, to Rytterknegte, der
befinder sig i en Skov ved en Mose, begynder Samtalen saadan:
Hvad gør du her? Jeg har bedt om Orlov for at forrette min
Nødtørft. Siden den blinde Alarm i Aftes har det slaaet sig saadan paa
Tarmene hos mig, at jeg hvert Øjeblik maa af Hesten.
Gottfrieds eget Svar til den fremmede Høvedsmand er jo ikke
mindre djærvt. (Smlgn. Digtet til Merck, Dec. 1771.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
