Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Strejflys over Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293 Strejflys over Goethe.
havde i sine Levedage næppe hørt tale om Tyranner; dog huskede hun,
i Gottfrieds Krønike at have set den Art Umennesker afbildede i
Kobberstik, Kong Kambyses, der i Faderens Nærværelse gennemborer Sønnens
Hjerte med en Pil osv. Hun gik da ned i Kælderen, udsøgte en
sjælden gammel Vin og satte den højrøde Druesaft i en sleben Flaske paa
Bordet med det Udraab: Her er det sande Tyranblod! Glæd Jer
derved, men lad ingen Mordtanker trives her i Huset!
Dog næsten samtidigt begyndte Goethes Frisind at tale til
Fordel for Brutus, og i Lavaters Fysiognomiske Fragmenter har han
(i Anledning af et Kobberstik efter Rubens) 1776 skrevet en
Lovprisning af Brutus’ Aasyn, hvori enkelte Ytringer ogsaa vidner om
Begejstring for Originalen, som naar det hedder om ham, at han
var stor i en Verden af Store, at han anstrengte sig som den, der
finder Modstand, danner sig i Modstand, og ikke bekæmper
Skæbnen, men store Mennesker. Han betegnes som den, der ikke kunde
have nogen Herre over sig og ikke selv kunde være Herre, da han
ingen Glæde havde af andres Trældom.
Hvad enten nu Goethe tabte Lysten til at forherlige den
forhadte Cæsar eller hans Sympati blev vaklende, der blev intet
Drama skrevet.
Planen Mohamet kom ikke meget videre end Cæsar. Ogsaa
dette Drama skulde fremstille en genial Personligheds Kamp, Sejr
og Død. Nøjere var det Hensigten at vise, hvorledes det store
Menneske udbreder det guddommelige, som er i det, udadtil, saa
støder sammen med de raa Omgivelser, til en vis Grad maa rette
sig efter disse, derved forringes og endelig gaar til Grunde.
Af Dramet findes som bekendt kun den dejlige Hymne om
Geniets Sejrsløb, Mohamets Sang, oprindeligt en Vekselsang
mellem Ali og Fatime til Ære for deres Mester. Det er Sangen om
Kilden, der svulmer til mægtig Flod, river alting med sig og
spejler alt; i rullende Triumfløb optager Bække og Bifloder, vokser
ved det uhyre Tilløb, giver Lande Navn og fremkalder Byer paa
sin Vej, og endelig med Flaader paa sin Ryg, med tusind Flag
over sit Hoved som Vidner om sin Herlighed, bærer sine Brødre,
sine Skatte, sine Børn ud til Verdenshavet, dens gamle Fader, der
venter den med aabne Arme.
VI
I 1773 begyndte Goethe at studere Spinoza. Hvad der
gennem Paavirkning fra Herder og Hamann var blevet ham en kær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
