- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
295

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Strejflys over Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

295 Strejflys over Goethe.



Hvem hjalp mig

mod Titanernes Overmod,

Hvem reddede fra Døden mig.

fra Slaveri

Har du ej alting selv fuldbyrdet,
helligt glødende Hjerte?....

Men at der ikke laa Ufromhed bag denne Undsigelse af Zeus,
det ses bedst af det Digt, som Goethe rimeligvis nedskrev hurtigt
efter Prometheus og som han i sin Digtsamling lod følge
umiddelbart derefter, fordi dets Aand syntes stik modsat, mens den dog
var den samme, Ganymed. De to tilsyneladende Modsætninger
fuldstændiggør hinanden. Som Prometheus er den, der afskyr Zeus,
saaledes er Ganymedes den, Zeus elsker og som elsker ham.
Digtene er da ikke Modsætninger, kun Modstykker. Guden her er ikke
den samme som Guden hist. I Prometheus er han Tyrannen, her
det evige Foraar:

Hvor du gløder mig i Møde

i Morgenglans

Foraar, min Elskede!

Med tusindfold Livslyst

trænger ind til mit Hjerte

den hellige Følelse af din evige Varme,

du uendelige Skønhed!

O, at jeg kunde favne dig i denne Arm!

Ak, ved dit Bryst ligger jeg smægtende,

og dine Blomster, dit Græs trænger sig til mit Hjerte

____Opad til dit Bryst, altelskende Fader!

Denne Fader, denne Zeus, det er ikke den Menneskeforestilling
om Altets Herre, som Goethe i Prometheus bekæmpede, det er
Al-naturens Frembringelseskraft, inderst inde beslægtet med den
Frembringelsestrang og Frembringelsesglæde, som Prometheus selv
betegner.

Dog medens Ganymedes fornemmer Livskilden og Glædeskilden
udenfor sig, attraar dens Favntag og gaar op i Længsel mod den,
spores i Prometheus paa forskellige Steder den unge Goethes Evne
til i det enkelte Øjeblik attraafrit at føie den hele Tilværelses
Rigdom og Lykke.

Det første Sted er det, hvor Prometheus, der har skabt
Pandora som Billedstøtte, siger til hende:

Og du Pandora!

du det helligste Kar for alle de Gaver,

der er frydelige

under den vide Himmel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free