- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
304

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen: Ungdomsdigte - Til Ungarn - Til Norges Skjalde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

304

Ungdomsdigte

Ja, naar kækt de unge Skarer hævnende mod Thronen farer
Som en Høstorkan og styrter Tyranniets Grundpillarer, —
Da skal Magyarernavnet stolt ved sine Heltes Hæder,
Som et vakkert Løsen tordne fra de sejrende Geleder! —

TIL NORGES SKJALDE

(1850)

Hvi sværme I Skjalde! for Fortidens Fjerne,
For skrinlagte Old med de smuldrende Minder, —
Et Billed saa mat som den Lysning, der rinder
I dæmrende Nat fra en skysløret Stjerne? —

— Er ikke den Gnist, som I eje, da kun
En Gave jer skænket til Nytte for Folket,
Der kræver af Skjaldens begejstrede Mund
Sin Smerte, sin Lyst og sin Længsel fortolket.

I sang jo saa tit om „de knejsende Fjelde",
Hvor Granskoven vokser og Jøklen har hjemme,
Men Syner og Drømme, som storme med Vælde
I Brødrenes Hjerter, dem kunde I glemme?
Hvi lytte I ej til den Brusning, som rigt
Fra Sjælene bæver, før stille det vorder!
Hvi flette I Synerne ej til et Digt,
Hvi forme I Tonerne ej til Accorder?

O, fagre Gestalter i Nuet jo vinke, —

Fra Dalen, fra Fjeldet, fra Vinter og Sommer,

Ha, se I ej Skatten saa glimrende blinke

— En Folkelivsdigtning med dejlige Blommer!
De luftige Billeder kræve et Liv

I skildrende Kvæder, Tilværelsens Panter,
De savne kun Skjaldens beaandende: Bliv!
For herligt at klædes i Kvadets Gevandter!

Henrik Ibsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free