Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Mathiesen: Blod-Tirsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLOD-TIRSDAGEN
lokken præcis 5 i Dag Morges vaagnede jeg efter en
urolig Slummer. Jeg stod op og tændte min Lampe.
Satte mig i min Lænestol og faldt i en sælsom
Hallucination. Eller hvad skal jeg kalde det?
Jeg var lysvaagen. Jeg noterer, at jeg saa’ en
brunlig Bille krybe over Gulvet. Og jeg hørte
den hele Tid Urets uafladelige Tikken. Ikke nærved. Men fra en
Verden, som jeg saa ganske havde forladt. Min Bevidsthed var
vaagen. Eller var den maaske alligevel ikke? Var den ydre
Fornemmelse blot en Illusion? og hvad jeg i de grufulde Øjeblikke
gennemlevede, den almægtige Virkelighed?
Jeg véd det ikke. Men hvad jeg i disse besynderlige Sekunder
fornam, forekommer mig inderligere og mere meningsfuldt end
alt, hvad mit daglige Øje har set.
Og jeg maa endnu gøre et Par Bemærkninger. Denne
Omstændighed indtraf nu, da der ligger dyb Sne. Folk omkring mig
kan ikke huske saa tidligt og voldsomt Snefald nogen Sinde. For
Lille Juleaften satte herind en Snestorm af vest-nordvest. Og den
varede til i Gaar, anden Juledag. Da kom Tøvejret med Ras
fra alle Tage. Det var under et saadant Ras, jeg vaagnede til
min lokale Bevidsthed.
I hele Dag har jeg gaaet omkring under dette Stemningstryk.
Gaaet gennem de mennesketomme, spærrede Snegader her i denne
lille By. Gennem Fonnér, der ligner Hulveje. Under en lav,
graa-kold og usikker Himmel. Men med den hele Oplevelse lige
uund-gaalig, lige nær i min Sjæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
