- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
308

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Mathiesen: Blod-Tirsdagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308

Blod-Tirsdagen

Enten bliver den Gutten en stor Mand eller en ren Skarv. Men
hans Moder døde tidlig. Han blev vild og fuld af Galskab. Og
han hengav sig til sin Ven, den femtenaarige Edgar Duus. Men
denne var en vanartig Gut. Derom vidste Folk at berette. Han
slog sin Moder, der var Enke. Han truede Penge af hende. Ja,
stjal hendes Guldringe og Ørensmykker og solgte dem til
Sø-gutterne. Oven i Købet fyldte han Lærerens Pibe med Krudt. Saa
maatte jo dette hænde . . .

En Tirsdag efter Slagteugen forsvandt de. Og ingen havde
set dem siden. De havde den foregaaende Dag endda spist
Blodbudding til Aftens. Det kunde den ene Dame saa tydelig erindre.
For hun var tilfældigvis i min Bedstefaders Hus paa den Tid. Og
Paaskeslagtet faldt saa sent det Aar.

Slagteugen, Denne Betegnelse gjorde mig altid syg. Jeg
kom til at tænke paa blodige Mængder af raat Kød. Paa
biodigt-rindende Kødstykker. Og i alle Byens gode Huse havde de den
Aften ædt Blodbudding ... En ubeskrivelig Kvalmefornemmelse
betog mig. Det varede gerne en Dags Tid, før jeg igen kunde
smage Kød.

Jeg spurgte i min Enfoldighed efter et Portræt af min fjerne
Onkel. Der fandtes selvfølgelig intet saadant. Jeg frittede dem da
nøje ud om, hvordan han var. Thi det var mig virkelig om
at gøre at kende hans Udseende. Hvad jeg fik vide, havde en
besynderlig Værdi for mig. Jeg skulde undertiden ligne ham.

Men den Vaar — sluttede den gamle Dame — kom Løvet
frem, rødligt og sygt. Det var opædt af Larver i Kanterne.

Den omtalte Lærer, Andreas Lillegraven, der havde læst
Geografi med dem i deres sidste Time, blev Genstand for de
utroligste Forfølgelser. Af denne Grund søgte han Afsked fra Skolen.
Han var ugift og flyttede med sin Søster væk fra Stedet. Senere
blev han sindssyg af Grublerier. Han døde faa Aar efter denne
sælsomme Hændelse.

Dette forekommer det mig ogsaa nødvendig at meddele.

Og saa begynder denne Historie, hvori Livets dunkle
Morgen-drifter hersker. I en øde og menneskeforladt Egn. I en Luft saa
tungsindig og fredløs, at ikke en Fugl løfter sin Vinge. En
som-nambul Luft, hvori Livets Mening er klar og uundgaaelig.. Og
hvori Barnesjælen vaagner til universal Bevidsthed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free