Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Mathiesen: Blod-Tirsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blod-Tii ädageu
311
groede paa sine Steder. Her færdedes paa denne Tid intet levende
Væsen. Og her var ingen Bebyggelse paa lange Afstande omkring.
Etsteds var der Mosegrund: Rødt, stærkt jernholdigt
Undervand stod her med en blaalig Hinde. Indover bar det. Over
bløde Mosetuer og hvidtlysende Stene. Gennem brunt, bladløst
Brombærkrat. Og videre mellem nogle trøstesløse Fjeldstykker.
Men bag dem laa der en død, liden Slette, stænget af Bjerge. Op
paa den en grønsket, forfærdelig Dam fuld af Firben og Lopp.
Men endnu en Gang standsede jeg. Ja, jeg løb næsten helt
tilbage til Grevebakken. Til en mælkehvid Sten. Den hæslige
Lede krøb’ paa ny frem. Jeg véd ikke, om det var Stenen eller
det hvidgraa, lysende Regnmørke. Men Luften var saa ond og
tung at aande.
Jeg kastede mine Bøger her. Det var tre. En tynd
Jordbeskrivelse med et preuserblaat Papbind, en tyk Læsebog med et
Overtræk af rød Kaliko og en engelsk Grammatik i et eget lysegult
Bind med punkterede, grønne Tegninger. Jeg huske^ særlig dette
lysegule Bind med de halvskidne og ødelagte, grønne Prikker.
Det havde en violet og frisk Blækklat ude i Hjørnet. Jeg tog
ogsaa min Trøje af. Min Hue. En blaa Skottehue med brede,
sorte Silkebaand langs Ryggen. Jeg slængte dem over Bøgerne.
Jeg véd slet ikke, hvorfor jeg gjorde det.
En bedrøvet Haardhed lagde sig under mit Bryst. Jeg tænkte
paa Middagen hjemme, som blev koldere og koldere. Paa min
Faders strenge, ubønhørlige Ørnenæse, der undertiden ståk her ud
i Køkkenet. Et afskyeligt Spanskrør, der slog og susede ... Over
mine Lægge, min Ryg ... Hvor det kunde træffe. Og disse frygtelige
Bøger. En uendelig Timedag i Morgen igen. Og Lærerens underlig
trætte Stemme. Trætte. Alle Mennesker var trætte. Bag Øjnene
og Ordene. Inde i Lønkammeret hos sig selv. Hvad skulde jeg
saa pines for?
Da kom der noget stort, sort flyvende. Det lignede en
Skyflig. Det kunde ogsaa være en Kæmpefugl. Fantomet satte sig
paa Mælkestenen og flaksede med mørke Vinger. Og det stirrede
paa mig med tomme Øjenhuler. En ukendt Angest greb mig.
Da faldt der igen et saadant sælsomt Lysstrejf fra en Rift i
Skylaget. Jeg saa’ op. Men det var der ikke. Det kom muligvis
inde fra mig selv. Jeg hørte et hemmeligt Suk fra Havet. Og
jeg følte, jeg maatte dø. For alle Ting blev saa bare og trøstesløse.
Der skinnede ingen Glæde mere over Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
