- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
325

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Andersen: Et Besøg i Birma

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Besøg i Birma

325

af deres Lærlinger. Stolperne var nøgne, og der fandtes ikke meget
af Prydelser. En eneste gammel Munk laa derinde paa Gulvet

Byen, Slottet og alle de her nævnte Pragtbygninger er opført
af Kejser Mindön, der regerede over Øvre-Birma fra 1853—78.
Han var en ren Byggekonge. —

En anden Seværdighed er den Messingfigur at Buddha, som
findes i Amarapura, den maatte jeg ogsaa ud at se, kun 6
engelske Mil fra Mandalay.

Om dens Herkomst beretter Historien følgende: „Den birmanske
Kejser Bodopra samlede i Aaret 1788 en stor Hær, som han, under
Anførsel af sin ældste Søn, Kronprinsen, sendte hen at erobre
„Arakan", hvilket skete uden stort Besvær. Blandt Byttet var den
kæmpemæssige Støtte af Buddha. Den sendtes over Bjergene og
blev sat op i en særskilt Bygning, der opførtes for det samme.
Støtten er omtrent 10 Fod høj i den sædvanlige Sidde-Stilling med
Benene over Kors og Fødderne med Saalerne opadvendt, den venstre
Haand hvilende paa Skødet, den højre nedhængende. Denne
Billedstøtte menes at være den oprindelige Afbildning af Buddha, taget
mens han endnu levede, og er saa højt æret, at Pilegrimme i
Aarhundreder har valfartet fra de fjernest liggende Egne, hver Buddhas
Overhøjhed er anerkendt. Desuden var der 5 Billedstøtter af
Rakk-haer, Hinduernes Dæmoner, af samme Metal og af kæmpemæssig
Størrelse. De ansaas som værdifulde som Vogtere over
Billedstøttens Helligdom."

Bygningen, hvori den staar, er omgiven af en Mur med Porte
i; men der er fri Adgang til den for alle, som til Birmanernes
Helligdomme i det hele. En lang overbygget Gang fører op til
Bygningen. Det første, der tiltrak sig min Opmærksomhed, da jeg
passerede Gangen, var nogle murede Hvælvinger, prydede med en
Mængde Billeder, hvoraf de fleste forestillede Helvede. De mest
gruopvækkende Scener var fremstillet her, som f. Eks. en stor
Kedel fuld af Mennesker, hvis Ansigter udtrykte den grueligste Pine,
og hvorunder der blev fyret med Mennesker, mens Fyrbøderne
stod og ståk i dem med store Gafler. Andre Steder saas Uhyrer
i Færd med at sluge Synderne. Disse Hvælvinger skal man igennem,
før man naar ind til Buddhafiguren, og Billederne her skal da mane
Folk til Alvor, til at bede med mere Inderlighed. De er sikkert
ogsaa virkningsfulde i den Henseende.

Inde i Templet sidder Støtten nok saa lunt og hyggeligt, mens
Skarer af Tilbedere knæler udenfor i Bøn. Munden løber paa dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free