Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Mindetale over Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mindetale over Hørup
333
Respekt for andres Meninger. Jul. Lange har set ganske rigtigt,
naar han i et af sine Breve siger, at for at han skulde kunne
interessere Hørup for en Sag. der laa ham paa Sinde, maatte han
kunne optræde som en Partifælle af ham.
Og saaledes stillede Hørup sig ogsaa til Studentersamfundet.
Det Program, der var Studentersamfundets officielle, da det blev
stiftet, at det ikke tilhørte noget Parti, men var et Fristed for
alle Meninger, havde ikke Hørups Tilslutning. Han var fra første
Færd ivrig for, at vi skulde tage Parti. Han vurderede
overhovedet kun Studentersamfundet ud fra den Betragtning, om det
var Hørupper eller ikke. Kun én Gang er han optraadt paa en
Generalforsamling her, og det var netop for at støtte Valget af en
radikal politisk Journalist til Bestyrelsen, hvad mange trykkede sig
ved af Frygt for at krænke det officielle Program. Hver Gang han
her nedefra fornam en Luftning af Tvivl eller en Stemning hen imod
politisk Uafhængighed, vendte han Ryggen til.
Hvis man stiller sig paa Aandsfrihedens absolute Standpunkt,
har man Ret til at sige, at der er Fordummelse i Sligt. Og Hørup
vilde heller ikke benægte en saadan Paastand. Han var sig meget
vel bevidst, at en politisk Kamp som den, vi har ført i den sidste
Menneskealder, kostede grumme meget. Han har i en af sine
Taler selv nævnet den aandelige eller personlige Frihed som et af
de Goder, paa hvilke der maa bringes store Ofre, naar det gælder
at naa et politisk Maal. Han brugte ved den Lejlighed saa stærkt
et Ord som Bestialisering for at betegne, hvor grov en Hud
det politiske Menneske maa have.
Saa vist som vi ikke vil have vor Part af denne Dyreham,
maa vi ogsaa her i Studentersamfundet, naar vi i Aften fremdrager
Billedet af Hørup, gøre os klart, at vi ikke staar i første Række
af de Institutioner, der er skabte i Hørups Aand. Det er rundt
om i Landets demokratiske Vælgerforsamlinger og Bladkontorer at
de Tropper staar rustede, der udgør Linien i hans Hær.
Men der er noget andet her i Studentersamfundet, der i høj
Grad maatte tiltale Hørup. Vort Samfund er et Udtryk for det
almindelige Demokrati i den Forstand, han ønskede at skabe.det.
Vore Medlemmer kommer alle Vegne fra, fra Landet, og ikke blot
fra de store Gaarde, men ogsaa fra Husene, og de kommer fra
Byerne, fra de gamle Embedsfamilier og fra den nye Slægt af
Borgere og Arbejdere. Det var netop et saadant almindeligt
Demokrati, Hørup vilde have. Han vilde ikke, at det bestandig
Tilskueren 1903 ±>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
