Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Mindetale over Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
Mindetale over Hørup 336
formen skulde være parlamentarisk, men han brød sig ikke en
Døjt om Parlamentarismen som Forfatningsparagraf. Han har
udtrykkelig forsvaret sig imod, at hans bekendte Fyndord om
Folketingets Overmagt skulde være andet end en Erfaringssætning.
Hørup har talt og skrevet uendelig meget om den fri Forfatning
og den almindelige Valgret, men aldrig med videnskabelige
Argumenter, altid i den Mening, at de konstitutionelle Rettigheder er
Løftestængerne i Samfundslivet.
Læg ogsaa Mærke til, hvor Frugten af hans Politik har Smag
af Stammens Rod. Kongedømmet staar lige saa sikkert her i
Landet nu som før; der er ikke én Republikaner mere her til Lands
etter Hørups Tid end før den, snarere maaske færre. Han har
ikke omvendt nogen til Juryen; i sin eneste Tale om den Sag
udtalte han sig tværtimod som en Tvivler. Ejheller har han gjort
nogen Toldbeskytter til Frihandelsmand. Men der er naaet det,
der var utænkeligt for vore Fædre, at Bønder og Skolelærere nu
sidder paa den Bænk, hvor før kun Embedsmænd og Herremænd
har siddet, og at en Arbejder er i Færd med at indtage
Borgmestersædet i København.
Hvad han har villet, hvad han har evnet og vundet, er
noget, vort Land har for sig selv. Hørup har med adskillig Spot
sagt om Hall, at hans Ulykke var Udlandet. Det skulde Hørup
være den sidste til at spotte over. Hans politiske Synskres
rakte heller ikke længer end til Grænsen. Hans Lykke var den,
at der efter 18G4 intet Udland var i den danske Politik. Hvis
Halls Noter ikke gjorde Indtryk paa Europa, saa vilde Hørups
Artikler end mindre gøre det.
Der er Personligheder, der ifølge deres Kald virker omtrent
ens paa alle, i Samtid og Eftertid. Jul. Lange har fra sin Aands
Lidskjalv paavirket de Yngre paa samme Vis som sine Samtidige.
Men de, der som Hørup er Handlingens og Øjeblikkets Mænd,
deres Virkning ned gennem Tiden er en anden. For dem, der var
samtidige med Hørup, har han virket befriende, som et stort
Eksempel paa Uafhængighed. De trængte haardt til hans
Respektløshed og Pietetløshed; de gamle Guder var stærke, og de unge
var alle opdragne i Troen paa dem. De blev Kættere, men
Hørup var født Kætter. Man kan ikke engang kalde ham
pietetløs, thi han havde aldrig følt Fortidens Storhed, endsige knælet
for den. Hans Mangel paa Fortidsbevidsthed er enestaaende. Ingen
Fremmed, der pludseligt var bleven hensat til København i 70’ernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
