Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Litterær Overproduktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITTERÆR OVERPRODUKTION
VERT Aar ved Juletid sner det. Man siger, at det regner
med Skomagerdrenge — jeg vil som tilsvarende Vending
foreslaa: det sner med Bøger. Netop Sne; thi Folk
glæder sig ved dens hvide nye Skønhed, der skal
forvandle Gadernes og Menneskenes Grimhed. Og allerede
otte Dage efter spørger man resigneret vemodig: hvor
er den Sne o. s. v. Man husker som Regel intet andet
om den end, at den var der og forsvandt igen.
Dette om Bøger bliver o: huskes eller forsvinder sporløst, er et
vigtigt Kendetegn. Det behøver ikke at være Tegn paa, at de er gode
— thi rigtig daarlige Bøger kan prente sig dybt i Bevidstheden, men det
er utvivlsomt en Betingelse. Blandt en god Bogs gode Egenskaber er det
sikkert en af de vigtigste, at den gør Indtryk, at man, selv om man ikke
kan referere den Ord for Ord, dog aldrig kommer i Tvivl om, at man
har læst den og hvad deri har betydet for En. Anlægger man denne
Maalestok paa Aarets Litteratur bliver der meget lidt tilbage.
Paa en særdeles gunstig Plads kommer Oversættelserne
naturnødvendigt, thi de er jo i Regelen gaaet gennem mere end én lutrende
Skærsild. Dem skylder man ofte sine betydeligste Indtryk. For at nævne
enkelte fra sidste Aar: Maxim Gorkis ejendommelige Samfündsbilleder.
Flauberts mærkelige Roman Salammbö i Sophus Michaelis’ fortræffelige
Oversættelse og som den ubetinget dybest virkende: Gustav Frenssens
Roman Jorn Uhl, der fuldtud fortjener herhjemme at fortsætte sin
Sejrsgang. Ved Siden af Selma Lagerlöfs „Jerusalem* og Jacob Knudsens
store Roman .Gjæring—Afklaring" danner det et — forhaabentlig ikke
tilfældigt — Vidnesbyrd om, at Menneskene endnu ejer Evnen til at forene
Dybde og Enfold og Viljen til at opfatte Livet simpelt og naturligt som
en Kamp mellem to Magter. Af Interesse for Nuancerne har man været
paa gode Veje til at glemme, at de dog alle kun var Grader mellem de
to Poler Lys og Mørke. En saadan Tid som den, vi har levet i og vel
stadig lever i, frembyder et lignende Billede som den gamle Gudeverdens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
