Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Litterær Overproduktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Litterær Overproduktion 346
Selv om nu en Mand ikke har laget fejl af sine Evner, men virkelig
en Skribent, er der endnu et Par vigtige Fejltagelser at undgaa. Det er
nemlig for det første ikke sikkert, at han er Digter, og selv om han ogsaa
er det, er det muligt, at ingen af de gængse Former egner sig for hans
Væsen. Ved Siden af at befri dem, hvis Talent er rent personligt, fra
Pennens Aag, maatte en Forbedring af de litterære Produktionstilstande
tillige gaa ud paa at gøre Formerne rigere og mangfoldigere. Det er
navnlig Romanen, der paa Grund af sine løse Rammer bliver brugt til
Udtryksmiddel for alt.
Granden til at store, tunge Former stadig foretrækkes, er for en
stor Del at søge i, at baade Forfatterne og Publikum er tilbøjelige til
naivt at maale Litteratur i Pundevis.
Før en yderligere Specialisering og Mangfoldiggørelse af Litteraturen
kan finde Sted, maa der brydes gennem det Snobberi for Bogformen, der
gør den litterære Vurdering afhængig af ydre Kriterier. En Mand kan
skrive Artikler hvor og hvorledes han vil, han vil dog aldrig blive regnet
i Klasse med den, der har udgivet et Digthæfte eller en Fortælling. Det
er Tak værd, at Hørup stadig formaaede at holde fast ved den lille Form
og derigennem tiltvang sig Rang som en af vore første Skribenter, og
at det lykkedes, skyldes endda kun lykkelige Omstændigheder. Nu daniier
hans Artikler ikke en Bog, men en Samling af tanketunge og tankeklare
Værker. I hver Artikel er der udrettet lige saa meget aandeligt Arbejde
som i en moderne Gennemsnitsroman.
Vore Skribenter kan af ham lære Respekt for den lille Form eller
rettere for den tilstrækkelig store Form, den der slutter sig tættest om
Forfatterens Væsen. Deres Chancer for Udødeligheden kan kun vinde ved, at
de begrænser sig. Man vilde sikkert ikke have faaet et dybere Indtryk af
Poul Levins „Døde By", hvis han havde udarbejdet den til en Roman —
hvilket kunde have ladet sig gøre, — end man nu faar af den, som en lille,
inden for sin Begrænsning lydefri og stemningsfyldt Skitse. Den vil leve
længe efter, at en dygtig Bog som „Jørgen Fang" af Knud V.
Rosenstand er bleven udrangeret. 1 den har man ei typisk Eksempel paa
den moderne Roman. Den er et Konglomerat af Erindringer,
pædago-gisk-psykologiske Iagttagelser, Betragtninger, navnlig at litterær Art o.s.v.
o.s.v. Den Aand, der har inspireret den og som bærer dens bedste
Partier, er ganske forskellig fra den kunstneriske. Det er en
Iagttagelses-glæde, farvet af forskellige Interesser, snart mere personlige, snart af
pædagogisk Art, samt en dannet Mands Lyst til at ræssonere over
Fænomenerne. Som menneskeligt Dokument kan den have stor Interesse,
men som Kunstværk er den værdiløs.
Det er som her de forskelligste Evner, man træffer Vidnesbyrd om
i de moderne Romaner. Ikke sjældent er det nogle Replikker, hvis
Prægnans minder En om hvor sørgelig lidt den smidige og
taknemmelige Dialogform bliver dyrket. Det heldige Resultat, Normann-Hansen
nylig i „Mands Evne" har naaet, trods den lidet nuancerede
Replikbehandling, burde friste andre til at gøre Forsøget. Tilbøjeligheden til at
beskæftige sig med Former der er mindre end Romanen og Skuespillet,
er dog næppe stor. I det mindste søgte Gustav Wied, efter at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
