Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Armenien og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351 Armenien og Europa
Dreng. — Lad os se efter! — Og man splittede Bugen op paa
hende. Den, som fortæller det, kan angive alle Omstændigheder
og nævne Vidnernes Navne. Andensteds har Kurderne væddet, om
de med ét Slag kunde hugge Hovederne af fire Smaabørn, og har
gjort det for Mødrenes Øjne.
I Trebisund gik paa Blodbadets første Dag en Armenier ud
af et Bageri, hvor han havde købt Brød til sin syge Hustru og
sine Børn. Han blev overrasket af en rasende Bande. Han beder
om Naade. Man lover paa Skrømt, ikke at tilføje ham noget
ondt. Han tror det og takker inderligt. Men man gjorde sig
kun lystig over ham. Man binder hans Fødder sammen. Man
afhugger hans ene Haand og slaar ham i Ansigtet med denne
blodige Haand. Saa hugger man den anden Haand af. Man
opfordrer ham derpaa til at gøre Korsets Tegn, medens andre
anmoder ham om at raabe højere, for at hans Gud kan høre ham.
— En skærer Ørerne af ham, stopper dem først ind i hans
Mund, og kaster dem saa i Ansigtet paa ham. En anden raaber:
Effendl’ens Mund maa straffes, fordi den har vraget en saadan
Lækkerbidsken. Og man skærer hans Tunge ud. — Nu kan han
ikke mere føre gudsbespottelig Tale. — Med Spidsen af en Dolk
lader en hans Øje springe ud af Øjehulen. Det frygteligt
fortrukne Ansigt, det stakkels Legemes Trækninger gør disse
Fanatikere endnu vildere; de lader ogsaa det andet Øje springe og
hugger Fødderne af ham, før de med et Dolkestik i Struben giver
ham Naadestødet.
[Mange Damer græder; andre staar op; ikke faa forlader Salen.]
I en Rapport fra den engelske Konsul i Erserum, beskrives
der en Scene fra Landsbyen Semål endnu før Blodbadet.
Armenieren Azö havde vægret sig ved at angive nogle af Stedets hedste
Mænd. Dommeren Talib Effendi og to tyrkiske Kaptajner lod
ham saa martre en hel Nat igennem. Først fik han Bastonade.
Saa bandt man ham nøgen med udbredte Arme til to Bjælker, og
Gennempiskningen begyndte. Den ulykkelige kunde ikke røre
et Lem; Trækningerne i hans Ansigt røbede hans Lidelser. Jo
mere han skreg, des mere slog man. Han bønfaldt sine Bødler
om dog at dræbe ham. Han forsøgte at slaa sin Hjerneskal i
Stykker mod Bjælkerne. Det blev forhindret. — Da han endnu
ikke vilde aflægge Vidnesbyrd mod sine egne, ikke vilde besmitte
sig med uskyldigt Blod, lod Talib først hans Skæghaar rive ud
med Tænger, saa begyndte man at behandle hans Legeme med
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
