Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Armenien og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
Armenien og Europa
Historieskrivning; han havde studeret i Grækenland og kendte
Hi-aden. Han priser Heltenes Tapperhed. Og han elsker sit Land.
Han har forherliget Egnens vidunderlige Skønhed ved Van, der af
Semiramis blev kaaret til hendes Sommeropholdssted: „I et Land,
sagde hun, hvor Klimaet er saa mildt og Luften saa ren, maa vi
bygge en By og et kongeligt Slot for at bo midt i al denne Herlighed."
En anden berømt Historiker fra den gamle Tid, Jerisjé, der
har fortalt Armeniernes Krige mod Perserne, lovpriser i et berømt
Brudstykke de armeniske Kvinder, der til alle Tider har bevist et
sjældent Mod, senest for nogle Aar siden i Sassün da
halvtredsindstyve unge Kvinder styrtede sig i en Afgrund for ikke at falde i
Tyrkernes Hænder, eller i Palü, hvor tredive af samme Aarsag
sprang i Eufrat, syngende en Hymne. Jerisjé har beskrevet
Enkernes Alvor og Forsagelse i Krigens haarde Tid.
En Krønike, der er forfattet af Vartabed Lasdivertsi, fortæller
om Tatarernes og Persernes Indfald og skildrer, allerede for 900
Aar siden, Armenien „nøgent, liggende ved Vejens Rand, traadt
under Fødder af alle Folkeslag, jaget ud af sit Hjem, som Fange
og Slavinde".
Fra det 15. Aarhundrede til det 19. var den armeniske
Folkeaand fuldstændig undertrykt, som tilintetgjort. Kun Kirken stod
oprejst. I Klostrene slumrede de gamle Haandskrifter.
En Munk ved Navn Mechitår, som indsaa’, at der ikke i
Tyrkiet lod sig opføre noget aandeligt Arnested for armenisk Aandsliv,
bragte de værdifuldeste Haandskrifter til Venedig, hvor han grundede
hint Kloster San Lazaro, der gjorde Tjeneste som en Art armenisk
Universitet og i hvilket Lord Byron begyndte at lære det armeniske
Sprog.
Dette Klosters Beboere udfoldede en uhyre Virksomhed som
Oversættere og gjorde saaledes deres Landsmænd bekendte med
alle det gamle og nye Europas aandelige Skatte, fra Homer over
Racine og Alfieri til Schiller.
Man begyndte nu at anvende det moderne Armeniske i Stedet for
det gamle i Literaturen, og Følgen blev det armeniske Aandslivs
store Blomstring i det 19. Aarhundrede. Unge Mænd, der vendte
hjem fra Europa, medbragte den europæiske Romantiks
Frembringelser og grundede i Konstantinopel et Nationalteater. Digtere
som Gabriel Sundukiånz og senere Avetis Nazarbék har i deres
Skuespil angrebet Spidsborgerlighed og Fordomme hos deres
Landsmænd med Vid og Lidenskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
