Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. L. Bisgaard: Fagforeningerne og Arbejdslønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
Fagforeningerne og Arbejdslønnen 364
ville Følgerne deraf. Dette er lige saa uomtvisteligt sandt.
Denne Sandhed synes imidlertid at mangle Anerkendelse. Men vil
man ikke Følgerne, eller forstaar man ikke Følgerne af sine egne
Handlinger, saa kan det kun være, fordi man mangler enten Mod
eller Forstand.
Man kunde maaske sige: Hvad vedkommer egentlig
Fagforeningernes industrielle Mission og den deraf resulterende
Arbejdsløshed det foreliggende Emne? Dette skulde jo kun være
Fagforeningernes Forhold til Arbejdslønnen. Er det da ikke at svæve
altfor vidt udenom, naar man tager alt det ovenomtalte med?
Aldeles ikke! Vi kommer netop ad denne Vej til det, som er
Hovedopgaven for nærværende Artikel, og som udtrykkes i dens Titel:
Fagforeningernes Forhold til Arbejslønnen. Gaar man nemlig ud fra,
som det her er gjort, og hvad der utvivlsomt er det anerkendt rigtige, at
Spørgsmaalet om Arbejdslønnens Fastsættelse ikke længer er
etEnkelt-mandsspørgsmaal, men noget kollektivt, saa bliver Konsekvensen
heraf, at Spørgsmaalet om selve Arbejdslønnen ogsaa er kollektivt: at
Begrebet Arbejdsløn m. a. O. ikke længer er et Begreb, der kun angaar
Enkeltmand, men er et kollektivt Begreb. Saaledes vil vi opfatte det her.
Meningen er. at idet samtlige Fagforeninger paa samtlige
Arbejderes Vegne fastsætter al Arbejdsløn, saa maa man, hvis man
vil maale Fagforeningernes økonomiske Betydning for Arbejderne,
regne med samtlige Arbejderes samlede Løn. Det gaar ikke an at
sammenligne den Løn, en Mand nu kan faa med den Løn, en
Mand i Almindelighed havde for 30 Aar siden. Det er end ikke
nok at sammenligne den Løn, Elitearbejderne i Almindelighed nu
har, med den Løn, de i Almindelighed havde før 1870. Er man
paa det rene med, at Fagforeningsbevægelsen er et socialt
Fænomen, saa maa man ogsaa spørge om, hvilken økonomisk
Betydning den har haft for hele den sociale Klasse, den omslutter. Man
maa altsaa spørge: Hvilken Indtægtsforøgelse har den skaffet den
hele Arbejderstand, naar man gaar ud fra dennes Indtægter før
Fagforeningernes Optræden?
Først da kan man maale dens rette økonomiske Betydning.
Inden vi forsøger at besvare det nævnte Spørgsmaal, vil det
dog være paa sin Plads at minde om, at Arbejdslønnen er steget,
ogsaa før vi fik Fagforeningerne. Dette nøgne historiske Faktum
synes i vor Tid ganske glemt. Ikke desto mindre er det et
Faktum. Lønnen er steget i opadgaaende Tider, ganske som den nu
stiger i opadgaaende Tider. Og or den end ogsaa faldet i nedad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
