Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. L. Bisgaard: Fagforeningerne og Arbejdslønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fagforeningerne og Arbejdslønnen
371
drager til at forøge dette Kvantum. For saa vidt nemlig
Fagforeningerne tvinger Arbejdsgiverne til at gaa uden om den
menneskelige Arbejdskraft og sætte Maskiner i dennes Sted, kommer de ogsaa
til at bidrage til, at visse Varer paa Grund af deres billigere
Produktion faar en lavere Salgspris, saa at Arbejdslønnen altsaa kan
strække bedre til. Men naar dette kan siges, maa det dog ogsaa
erindres, at dette egentlig sker imod Fagforeningernes Vilje. Deres
Politik gaar tværtimod ud paa at lægge Anvendelsen af Maskiner
Hindringer i Vejen, og naar de dog, som ogsaa ovenfor udviklet,
netop tvinger Maskindriften fremad og saaledes arbejder med paa
den industrielle Udvikling, saa er dette kun, fordi denne sidste har
været stærkere end de og gjort dem til et Redskab for sig,
ikke fordi de har villet give Udviklingen denne Retning.
Nok saa fremtrædende er da ogsaa en Virkning, der gaar i
stik modsat Retning: den nemlig, at Varerne bliver dyrere som
Følge af den stigende Arbejdsløn. Hvem husker saaledes ikke fra
den sidste Halvdel af 90’erne de hyppige Avertissementer fra
Mesterforeningerne om, at paa Grund af den forhøjede Arbejdsløn var
Varepriserne forhøjede med saa og saa mange Procent? Og at
dette i Virkeligheden betyder en Formindskelse af Arbejdernes
Købeevne, for saa vidt som Varerne er Genstand for Arbejdernes eget
Forbrug, er klart. At Formindskelsen er betydelig, skal aldeles ikke
være paastaaet; men den bør dog tages i Betragtning ved
Opgørelsen af, hvad der ved Fagforeningsbevægelsen økonomisk set er
indvundet for Arbejderne. Til denne almindelige Prisforhøjelse
skal vi imidlertid straks vende tilbage.
Først maa dog fremhæves en ganske bestemt Prisforhøjelse,
som i en betydelig Grad berører og generer Arbejderne saavel som
de øvrige Bybeboere. Det er Huslejens Stigning. Vi tænker ikke
herved paa den Forhøjelse af Lejen, som sker ved, at Opførelsen
af Huse fordyres ved den stadigt stigende Løn i de Fag, som er i
Virksomhed ved Husbygning. Denne Lejeforhøjelse gaar helt ind
under den nysomtalte almindelige Stigning af Varepriserne paa
Grund af Produktionsomkostningernes Forøgelse og kunde for saa
vidt lades uomtalt, selv om den er det mest iøjnefaldende
Eksempel paa en saadan Prisstigning. Men der er en anden Side af
Huslejens Opgang, der i langt højere Grad skiller den ud fra den
almindelige Prisforhøjelse, og som gør den særlig skikket til at
blive fremdragen: det er den Omstændighed, at en stor Del af
Stigningen — maaske den største — kommer frem som en Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
