Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
Hans E. Kinck
man givet Naturmagterne helt i Vold; hver Storm, hvert
Tordenskrald klinger vældigere efter i Sindet, fordi der er saa langt til
Folk. Her sidder der endnu gammel Overtro fast. Sindet har
endnu sin gamle Naturreligion; alting forekommer det mystisk og
de gamle Vidunderberetninger bliver levende, naar Skodden suger
sig klam om Gaarden og man sidder med skræmte Sind i det
tomme Halvmørke og lytter efter Lyd, som ikke høres, eller naar
Husene gir sig i lange Støn efter Stormstødene eller det tusser
og tasser oppe paa Mørkelofterne i de lange tavse Vinteraftener.
Dér faar alt levende større Magt og Mening i Stilheden, hver Lyd
synes varslende. Her lever man sig ind med den tavse Natur,
forstaar, hvad den vil sige, og man føier Skovens dæmpede Sus
og den kolde Sno, det stadige kolde Luftdrag over Stenuren, leve
inde i ens eget Sind, naar det bliver mildt eller haardt.
Over alt dette ligger Højfjeldet. Det er lukket om Vinteren;
da ejer Troldene det; derfra kommer de barske Vinde med Sne og
svidende Sno. Men naar Sommeren kommer og Folk skal paa
Fjeldet, da faar det Glans af Liv over sig. Fjeldluften er saa let
og sval, Sener og Muskler spændes, Blodet faar Fart gennem
Aarerne. Gamlingerne, som kommer op paa Vidden, føler sig vilde
som Unggutter. Det gaar Hallingkast i Hallingkast, Raab og
Banden og Brændevin, Glimt i Øret af Liv, Lyn i Øjet af Hidsighed ved
ringe Anledning, Glans i Øjet af Minder fra den første Jente, de
elskede der borte paa Sæteren, da de gik til Præsten. Det synes
ikke længe siden, for Fjeldet sletter ud Aar. Og Fjeldet er alle
Mands Eje, Fjeldet har Lyng at hvile i for alle, Fjeldet har Sten
at hoppe over for alle; Fjeldet gør alle til „Kar" igen, undtagen
den, som aldrig har været „Kar", men bare har „knuslet" med
sine Penge; Fjeldet er Minder, Fjeldet er Rus, Fjeldet er at leve
lige ud af det, som ruller i Blodet. Fjeldet lader Øjet se ud over
alle Afstande, saa de svinder; Fjeldet giver Dig sin Magt, saa Du
føler bare Dig selv, eller Fjeldet tager al din Magt, saa Du føler bare
Stenens Øde, Sten i Bjerg og Sten i Ur, Sten under Lyngens Rod.
Slig er Kincks Hjembygd: der er Latter, der er tavs Lytten,
der er Rus af Livsfølelse. Og bag det er der Fjeldvidder, hvor
Menneskene bliver til intet og hvor Naturen er den ene mægtige.
II
Denne Hjembygd, det er Kinck. Den har Plads for alle de
Ejendommeligheder, i Kraft af hvilke han er Kunster; ja, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
