Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
Hans E. Kinck
Pige, Gurina; dér er der Fred for Prygl. Da han saa vidt er voksen,
bliver der et Kærlighedsforhold mellem dem, og dér er det ogsaa,
som det hele hviler paa en Fantasiens Grund. En Kveld faar hun
ham ind fra Uvejret uden for Sæteren, faar spist ham mæt, varmet
ham ved Ilden og draget ham ind i sine Arme. Det kommer saa
uforvarende, han havde aldrig tænkt paa, at hun var Kvindfolk,
men det tager ham saa overhændig „som en Fos løsner*. Ud paa
Høsten dør hun; han hører det, mens han lytter til
Sladderkær-ringernes Hvisken: det er nok flere, som dør dér, siger de. Det
gaar rundt for ham; Kjærringerne synes ham som to stygge Fugle,
der hakker i ham; men saa med ét kommer Tanken over ham,
at han er Far; den løfter ham op; let som en Fjer iler han til
hende, banker paa Ruden, — netop som Livet slukner i hende. —
Saa staar han alene, evig utryg, evig i Kamp med Bygden, med
dens Haan og Fnis. Han vil imponere og være stor paa det,
hamrer som Smed, saa Gnisterne spruder; men han er inderst
inde forskræmt, arbejder usikkert; derfor bliver det, han gør, ikke
noget, som duer. Hans Sanseliv faar ham til at smelte, gør ham
saa voldsom og klodset, og naar han saa bliver haanet bort, tager
han ræd til Bens, og saa fylder alt ham med Væmmelse. Han
bliver sindsyg, og da han kommer fra Asylet, er han sluknet; det er
bare Mindet om Gurina, han lever paa, til han dør en sur og kold
Høstkvæld. Hjemløs er han i Livet, og Livstrangen er hjemløs i
ham selv, flakker vildsom omkring i hans Sind og opløser ham
som Karakter.
I Ungt Folk opløses ikke Karakteren, den forhærdes og tørker
ind. Sjurd Bjørntveits Far har hængt sig og vesle Siri Teigeland
er død fra ham, da de gaar til Præsten. Alt som er blødt i ham
er dermed kvalt, og han bare vil frem, vil bort fra den fattige
Bjørntveitgaard oppe i Fjeldet. Den sledske Teiglandsgutten er
efter ham og ægger ham, og saa bliver der Kapløb mellem de to,
Sjurd tager kraftige Skridt fremover og Jens Teigland glider saa
glat, er flink paa Seminariet, bliver Lærer og faar Præsten med
sig, fordi han forlover sig med Indepigen i Præstegaarden,
snakker mildt og fromt, folkeligt og blaaøjet Venstresnak til Folk,
saa de bliver glade og rørte og stemmer paa ham. Sjur lægger
haardere i Vej: han bliver Handelsmand og snyder frejdig, sætter
en Nat Ild paa det hele; men slipper fra det. Gifter sig for Penge,
gjør sig vildt radikal for at imponere Bygden som
Overbevis-ningshelt; kommer i Lag med Storfolket og gjør halv højre om i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
