Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck
379
den Anledning naturligvis; hænger sig i Halen paa dem og er ikke
rigtig til at faa væk. Ja, han gør saagar Lykke hos en af
Stor-iolkets Frøkener, men det bliver til intet, for en Lystyacht kommer
forbi, og saa har Sjurd bare Øje for Lorder og Ladyer. — Frem
vil de begge — disse to, bare frem; og en Regnvejrskvæld træffes
de alene og da skræpper de op for hinanden om alle Skurkestreger.
Sjurd truer og haaner og Jens giver Svar. Saa staar de, med
Øjnene gnistrende mod hverandre gennem Mørket og Regnen,
færdige til at fare løs paa hverandre. Teigland bøjer af og Sjurd
siger: ,denne Regn gør godt for Landmanden.* „Ja, svares der,
den kommer saa stilt." Quieta non movere!
Der var intet i disse Bøger, som gik ud over den
naturalistiske Romans Ramme: Medlidenheden mindede om Amalie Skram,
Satiren om Kiellands Kølighed og om Garborgs kunstneriske
Intensitet, — de var her til Stede i en underlig Forening. Sproget
havde nok en ny Kraft, Skildringen en stakaandet Heftighed,
Forfatteren lod sine Folk handle efter pludselige Indskydelssr og førte
os ind i det instinktmæssige af deres Sjæleliv og dvælede ved den
underlige aprioriske Forskræmthed hos Huldren, den underlige aprioriske,
evig opblussende Heftighed og Trods hos Sjurd. Men de var i
det hele fuldt forklarlige.
Det var derfor forbavsende i Kincks næste Bøger — to
Skisse-samlinger: Flaggermusvinger og Fra Hav til Hej (1895 og
1896) — at se Romantikken slaa ud i fuld Flamme. Naturmagten i
disse Skisser er betagende. Det er „Felen i vilde Skogen* der
spiller et Liv frem, og tager Magten fra Torstein, medens Tonerne
stryger ham forbi med skiftende Billeder, snart lyst og fint, som
dampende Dug over Kjærulds hvidt, snart i vilde Fosser, som
Fjordens Braadsøer, som fygende Sne over Fjeldmyrens Is. Han
kaster Felen, stormer ud, hujer og hujer, det flimrer for Øjnene
— det er store Flader af Sø, som vælter sig i Solguld; —
nedenfor Troldberget finder Konen ham liggende i Sneen. Det er
Vildskab som i Tomme Reder. Thorbjørg, den femten-sekstenaars
Jente, ser Bryllupsbaadene fra Storgaarden nede paa Fjorden. Han
Sven holder Bryllup, har sveget hende for Storgaardsjenten. Hun
styrter ud i Vaarkvælden, op i Skoven; hun ser intet, lugter intet
uden Vaar, som gror, som yngler. Hun klyver op i et Træ, river
Fuglereden ned, grønne Smaaæg triller ud. Saa til næste Træ,
det er som æggende Spænd i hver Sene, hed Prikken i hver
Aare. Rede for Rede røves, Æg knases og Unger flakser hjælpe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
