Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck
381
at de drikker sig saa fulde at de delibererer om, hvor de befinder
sig i Fjorden, akkurat da de sejler Bougsprydet ind gennem
Sjø-bodens Loftsvindu ved Bygden derhjemme. Men der er mere end
Mark Twain; der er en Foragt for Menneskene, som prætenderer
at være fornuftige Væsener og dog lader Dyret stikke frem
gennem alle Fornuftens Flærer, og der er tillige en Glæde over, at
Menneskene trods al Fornuft dog alt i alt maa være laadne Bæster
alligevel. Løjerne bliver en anden Vej frem til Trolden i
Menneskene.
Trold blev det paa begge Kanter; saaledes ser Kinck
Menneskene, saaledes skildrer han dem. Det gik nu i Smaafortællingerne;
der lod man sig rive med af Naturmagten og Humørets boltrende
Kaadhed. Men saa gav han sig til paa samme Maade at skrive
Romaner! Ja, Kulturromaner! Det var Sus fra Dekadentperioden
i 90erne, Hugormen fra Jobbetiden (Gründertiden 18%—99), det
var en Roman fra vore Bedsteforældres Tid, Fru AnnyPorse,
fra Emhedsmandsvælden i 1840 Aarene. Saagar et Drama
Mellem Togene med det Tip-Topmoderne Tema: Sædelighedskrav
og Arbejderstreike. Og al Slags Kultur og al Slags Standpunkter
skulde opløses i Instinkter, skulde være et uvilkaarligt Sus i
Sindet — saa kalder Kinck det. Og dette Sus var saamænd ingen
sagte Susen; den kom som Stormkast gennem Blodet, brød ud i
voldsomme Handlinger og Ord, — Kinck sparede sandelig ikke
Kræfter. Over for slig brutal Virkelighed spurgte man efter
Motivering, og saa fik man kun dette Sus. Kinck gav Publikum et
Pusterum, det flk en Skissesamling, Trækfugle (1899), der
saagar blev solgt. Den handlede om Kunstnerliv i Italien og
karikerede hans Landsmænds Snuseri ved den store Kunst og ved Sydens
aabne Usædelighed. Portrætterne var ikke fri for at være ret
kendelige, der vejredes Skandale og saa gjorde denne Bog mod Snuseriet
sin særskilte Lykke netop hos Snuseriet. Men Bogen var god nok;
i dens forskellige erotiske Skildringer kom det instinktive til sin
Ret; i Kærlighedslivet var den uvilkaarlige Bølgen i Blodet, fra
det begyndte at banke i de første Ungdomsoplevelser, stærkere
end alt andet. „Chrysanthemum" har først kastet sin Kærlighed
paa en halvgammel Adjunkt. Saa kan hun nok betages af den
unge Faun af en Maler. Og hun kan nok haane Gamlingen, naar
han kommer og kræver sin Ret der, hvor Ret kun er Betagelsens
Magt. Men hendes Blod har først banket mod en Gamling og —
saa Godnat alle mine Fauner! Gunnar Heiberg skrev i Verdens
Tilskueren 1903 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
