Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
Hans E. Kinck
tvingende Magt mod de voksende Barneviljer. Under denne stride
Rygs, disse stramme Læbers Tegn, bliver hans Forbitrelse levende;
det er dem, han ser, dem, han hader. Det er som Kinck her
udvider Langes Teori; Minerne er ikke bare Sindsbevægelsen; de
er selve Begivenheden. Danske Læsere erindrer sikkert et Sted i
Goldschmidts Ravnen, hvor der fortælles om en Skuespiller
Becker og hans Hustru. Hun føier sig krænket paa mange Slags
Vis; men hun kan dog holde det ud, for hun ser stedse hans
Ansigt fra Forlovelsesdagene for sig. Men en Dag efter en Scene pakker
hun sine Sager og gaar fra ham: hun har set et andet Ansigt.
Paa samme Maade er det med Kincks Personer; det Ansigt, de
ser, — det er paa det, de lever og dør, forenes og skilles.
Saaledes bølger Ytringsform mod Ytringsform i evig Bevægelse
i Kincks Kunst; men man maa ofte gætte sig til, hvad de er
Ytringer for, hvad de egentlig betyder. Det er som Luften er
ladet med Elektricitet og Glimt skyder mod Glimt; men han viser
ikke, hvad de elektriske Poler er ladet med, det maa man forstaa
af Glimtene. Saaledes bliver Kinck en anstrengende Forfatter for
den, der vil forstaa ham, og Læsere, der ikke ynder Anstrengelse,
kommer let til det Resultat, at det hele er noget sindssvagt Tøjeri.
Den samme Rolle, som det umiddelbare Minespil har i hans
Skildring, spiller det umiddelbare Instinkt i hans moralske
Verden. Et Menneskes sande Moral er gaaet ham i Blodet — Moral,
som ikke er gaaet i Blodet, mener Kinck, er bare Skaberi — Moral er
kun de umiddelbare Instinkter. Deres Kraft, deres Sundhed, deres
Frihed elsker Kinck, og hader, hvad der vil ødelægge og hemme
dem. Kraften, som er opsamlet, kunstig ophobet ved Træning er
for ham uden Værd, fordi den hviler paa Livstab, Indskrænkning
af de fri Instinkters Liv. Kækkere og sundere end den trænede
Præmievinder i Skiløbet er al den overgivne, drukne Mængde, der
tumler sig vildt hjem over mod Byen efter Holmenkoldagen:
Sportens Kraftopvisning bliver derfor en Latterlighed. (Efter
Stiklestadslaget i Vaarnætter). Og er det en saakaldt „stor Sag",
hvorefter Instinkterne skal tøjles, saa bliver det hele først ret
latterligt; Livssaften surner i Mennesket, naar Instinkterne ikke faar
raade — der er megen moralsk Indignation, som kun stammer fra
slige surnede Livssafter. I sunde Sjæle vil Instinkterne være de
sejrende, trods al moralsk Højhed, Civilisation, Menneskehedens
Fremgang eller andre overvældende Straamænd, der stiller sig i
Vejen for det. Det gaar ikke an at „nytte Dønningen" — benytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
