- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
397

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. A. Müller: Chopin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CHOPIN

Jet er godt 50 Aar siden Chopin døde i Paris, og
der lever meget faa, om nogen, der har kendt ham
nærmere personlig.

Som det oftest gaar, sidder vi alligevel nu, saa
længe efter hans Død, inde med rigere og bedre
Materiale til at forstaa ham, end hans Samtid gjorde.
Historikeren har nu liggende for sig en lang Række Gengivelser af
hans Ydre: Daguerreotypier, Raderinger, Malerier og Beskrivelser i
Ord. Vi har til Studiet af hans Sjæleliv, foruden hans Værker,
Samlinger af Breve fra ham, der viser ham fra de forskelligste Sider,
Breve til Forældre, Venner, Forlæggere, Damebekendte. To fine
Sjælekendere har tegnet udførlige Billeder af ham: George Sand, til
hvem han gennem en Aarrække stod i det intimeste Forhold, og
Liszt, der en Tid lang omgikkes ham daglig, og hvis psykologiske
Studie om Chopin ud fra personlige Indtryk og især fra hans Værker
næppe kan overvurderes.

Den engelske Musikhistoriker Niecks har i et Værk i to
anselige Bind samlet og benyttet hele dette ældre Stof og har yderligere
forøget det ved Uddrag af Anmeldelser og Kritikker fra Samtidens
Dagblade og Musiktidsskrifter, ved Udtalelser fra Chopins Elever
og Bekendte, ved nye Breve og ved Citater af Mendelssohns,
Schumanns, Hellers o. a.’ Brevveksling.

Niecks Bog er det Værk, hvor Beundrere af Chopins Musik
vil finde alt, hvad man til Dato véd om Chopin, Forskeren vil i
det finde nye Kilder. Det er ret let læst trods sin Bredde og sin
undertiden ufornødne Vidtløftighed, det indeholder ikke sjældent

Tilskueren 1903.

20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free