Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. A. Müller: Chopin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
Chopin
Regndraabernes ensformige forvirrende Dryppen (Nr. 6), vage, uhyre
Rædselsbilleder, der hæver sig og synker tilbage (Nr. 8, 15).
Efter Hjemkomsten kunde Chopin ikke undvære George Sand og
flyttede en Tid til hendes Bolig, lejede senere et Hus ved Siden af
hendes. „Han begyndte atter at hoste foruroligende ved
Tilbagekomsten til Paris, skriver G. Sand; og jeg maatte enten opgive
min Pleje af ham eller finde mig i en evindelig Rejsen frem og
tilbage. For at spare mig for det kom han hver Dag for med
bekymret Ansigt og svag Stemme at fortælle, at han havde det
vidunderlig godt. Han spurgte, om han maatte spise til Middag med
os og drog hver Aften gysende bort i sin Vogn. Da jeg saa’, hvor
nær han tog sig at være udelukket fra vort Familieliv, tilbød jeg
at overlade ham en af Pavillonerne. Han tog glad derimod; der
havde han sit Værelse, modtog sine Venner og gav sine Timer
uden at genere mig." Somrene i disse, hans lykkeligste Aar,
tilbragte Chopin for en stor Del paa George Sands Slot Nohant, med
dets Masser af Gæster, dets frie Liv, Jagtture, Billard, Aftener paa
Haveterassen ved Lampen, men befandt sig kun vel derude en 14
Dage af Hengivenhed for George Sand; længtes saa atter tilbage
til Paris.
Efterhaanden som Chopins Helbred blev svagere og hans
Følsomhed stadig mere sygelig, blev hun ked af Forholdet og brød
det noget bråt og hensynsløst. Hendes Søn Maurices Uvilje mod
Chopin bidrog ogsaa dertil. Bruddet berøvede Chopin alt, hvad
der gav Livet Værd for ham, han vedblev at tale og drømme om
hende og om Nohant.
George Sand søgte efter Bruddet med en noget ufornøden
Ivrighed at give Forholdet Udseende af et rent moderligt
Beskyt-telsesforhold fra hendes Side. For Chopin var det i hvert Fald
noget andet. Mdlle O’Meara fortæller — lidt affektert i Udtrykket
— hvorledes hun som Barn saa’ denne „homme de toutes les
elegances" med sine „smaa hvide Hænder" børste nogle Smudsstænk
af George Sands Kjole — en Ting der ellers vilde have været ham
en Vederstyggelighed, og hvorledes hun af den Maade, hvorpaa
han gjorde det, uvilkaarlig tænkte: hvor han elsker denne Kvinde.
Hans Hengivenhed for de faa Mennesker, for hvem han fattede
Venskab eller Kærlighed — betegnende nok altid stærkere Naturer,
mere kølige, paa hvem han ikke var sikker — var altid inderlig,
brændende og optog ham ganske. Vi møder den i de ganske unge
Aar i hans Venskab for Titus Matuszensky, der i Brevene under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
