Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. A. Müller: Chopin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
Chopin
Prestoen af Sonaten op. 35 med dens uendelige glædeløse og
umelodiøse Rækker af Oktavtrioler og dens grimme Dissonanser, „det er
Lazarus, der med sine Negle slider i Stenen til sin Grav og synker
om udmattet af Hunger og Fortvivlelse" (Barbedette). I Værkerne
fra hans sidste Aar (Polonæse-Fantasien, Mazurka 67, 2 og 68, 4
fra 1849) tager disse forpinte Stemninger helt Overhaand;
Interessen er næsten kun patologisk ikke æstetisk, de er mærkede
af den Sygdom, hvorfor der ikke er anden Lægedom end Døden."
Vi møder hyppig hos Chopin Udtryk for en Kraft og Vildskab,
der er af en enestaaende Intensitet. Man tænke paa Etude 10,12,
skrevet i Anledning af Varsjavs Fald, med dens rygende Raseri,
eller paa Begyndelsen til Polonæsen 26, 2, hvor den undertrykte
misfornøjede Mumlen, der stiger til en drønende Eksplosion, minder
om et vulkansk Udbrud. Men det er en Nervernes Energi, ikke
Udslag af Kraftoverskud. Den sunde og straalende Spænstighed i
Polonæsen 41, 1 er ret enestaaende. Ironisk eller stolt
Fortvivlelse, hemmeligt Raseri og undertrykt Lidenskabelighed er Emner
for ikke faa af Etuderne og Scherzoerne. Ofte synker Energien
efter en kort, voldsom Opblussen hen i dump Bedøvelse og tung
Drømmen.
Og denne Bedøvelse og Drømmen er oftest den, der følger
Træthed og Slappelse; den ligner „den Følelse, der følger et
tyrkisk Bad, naar alle Sanser er sammenblandede i en almindelig blid
Døsighed; naar Legemet ikke har andet Ønske end Hvile, og naar
Sjælen ser alle Døre til sit Fængsel aabne og gaar hvorhen den
lyster, men altid mod det blaa, altid mod Drømmelandet"1), mod
en Himmel med gyldne Skyer og fortryllende Dufte. Eller hans
Drømmes Ro er Narkosens Dulmen, gennem hvilken den sovende
ubevidst føler Sygdommens Pulsslag, eller den er som Ekstasens
Visioner. Næsten altid er dens Fred kun af kort Varighed, en
Døs. hvori Sjælen synker hen, naar den er overtræt af at lide eller
af at rase; saa følger der en Opvaagnen til Livets Pine. De roligt
drømmende Dele er oftest indesluttede mellem Rædsler og
Fortvivlelse i Værkets Begyndelse og Slutning8).
Ogsaa i Chopins Form spores hans Sjæls Uro og Mangel paa
Ligevægt. Hans Kunst er vidt fjernet fra den klassiske selvbeher-
’) Dumas f. om Berceusen.
’) Nocturnen i Son. op. 58 — Sørgemarchen i op. 35 — Polonæserne 26, 2
og 44 — Octavetuden Nr. 10 — Scherzo 20 o. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
