Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. A. Müller: Chopin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chopin
409
skede Plastik. „En Sonate af Beethoven eller en Fuga af Bach
med dens strenge Arkitektur er hans diametrale Modsætning*
(Niecks). Naar Chopin en sjælden Gang vover sig til en
Komposition i større Stil, mangler den hyppig Baand ikke blot mellem de
enkelte Partier, men ogsaa mellem Motiverne. Hans Værker har
noget mosaikagtigt, fragmentarisk, mangler Overgange mellem
Motiverne ; de er fulde af underlige Spring i Stemningen og lunefulde
Idéforbindelser. De har overhovedet en Tendens mod at frigøre sig
for al fast og haandgribelig Form; de gør det gennem Foredragets
bølgende og svajende tempo rubato, gennem det uendelige
Kniplings-værk af ornamenterende Smaanoder, der som en gotisk Domkirkes
Ornamentik breder sig over, dækker og opløser de faste Former, og
gennem den underlig vage og bølgende Baggrund af mørke, bløde,
harpelignende Klange, af hvilke Melodien dukker frem og hæver sig
til den mærkelige Ulegemlighed, der synes at virke paa Ens Væsen
uden at passere Sanserne.
V
De Stemninger og Følelser, der træder os i Møde i Chopins
Værker, er vel først og fremmest et Udtryk for hans Individualitet.
Men denne er jo atter i høj Grad bestemt ved hans Tid og
Nationalitet. Chopins Ungdom falder sammen med Romantikkens
Blomstring. De lærde og Kunstnere, der kom i Forældrenes Hjem,
var næsten alle grebne af den nye Retning; de franske Romantikere
og særlig den musikkyndige fantastiske Hoffmann blev ivrig læst
og diskuteret i Hjemmet. Chopins Værker viser da ogsaa den
romantiske Skoles Ejendommeligheder og blev straks af Schumann
hyldet som Repræsentanter for den. Vi møder i dem Romantikkens
potenserede Følelsesliv og dens katoliserende Tendenser
(„religioso-erne"); i ikke faa Værker møder vi dens Forkærlighed for „Sjælens
Natside*, for Kirkegaarde og for alskens Fantasiens Rædselsbilleder.
I enkelte af Præludierne og Nocturnerne høres Sang og mumlende
Bønner af Munkekor; eller en lille kort Melodi toner Gang efter
Gang underligt ud i Rummet paa Baggrund af en Ledsagelse, der
skuffende efterligner Ligklokkers Klang (prælud. Nr. 3). Af en ren
hoffmannsk Uhyggestemning er det bekendte Præludium Nr. 15, hvor
der gennem en yndefuld og rolig Melodi lyder en evig bankende
Tone som af et Dødningeur eller en stadig faldende mystisk Draabe;
da Melodien hører op lyder den bankende Tone en Tid som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
