- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
411

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. A. Müller: Chopin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chopin

411

det Sted hvor han mente, den Lykke boede, som Brevene fra hans
tidligste Ungdom viser, at han aldrig havde kendt.

Kølige og rationelle Naturer som Frederik II af Preussen havde
aldrig fældet synderlig velvillige Domme over det gamle Polen;
han kalder Polakkerne forfængelige i Lykke, krybende i Ulykke, i
Stand til alt for Penge, ødsle, frivole, uden Dømmekraft, altid rede
til at forlade eller forene sig med et Parti uden Grund; en fransk
Rejsende fra Tiden omkring 1800 taler om Adelens „Blanding af
fantastisk, næsten ny-zealandsk Barbari og fransk Overforfinelse;
et Folk, der er fuldstændig uvidende, uden Smag og hengivet til
Luxus, Spil, Modegalskab og udvortes Flitter".

Romantikerne stod anderledes velvilligt dømmende og
forstaaende overfor de lidet regelrette og rationelle Sider i Polakkernes
Karakter, der vel havde bidraget til deres Lands Undergang ved
Fornuflstidens Monarker; de droges i høj Grad af det brogede i
deres Levesæt. Polen stod nemlig endnu ved Aar 1800 — som
Rejsebeskrivelser viser det — ret upaavirket af vesteuropæisk Kultur.
Mest Bønderne i deres fattige Træhuse med ringe Bohave og meget
Utøj, det aldrig manglende Vievandskar og Krucifiks. Mindre
Adelen; dog er ogsaa dens Præg afgjort fremmedartet, halvt
middelalderligt, halvt asiatisk, og det ikke blot de fattige
Adelsmænd, der kun ejer „nogle faa Tønder Land, et Sværd og et Par
Mustasjer, der naar fra det ene Øre til det andet", men ogsaa de
store Magnater som Fyrst Janus af Ostroy, der ejede 8 Byer, 2700
Landsbyer foruden sine Starosters Byer og Landsbyer. Disse rige
Adelsmænd førte Hoffer som orientalske Fyrster med
tjenestegørende Pager, Soldater, Musikere, Kokke, Hejdukker, Falkonerer,
Fiskere, Skuespillere og et Utal af Tyende; stor Pragt udfoldedes
i Klæder, guldskoede Heste og indlagte orientalske Vaaben;
Brokade af Guld med Purpurblomster udtrykte Glæde, sort Silke med
Sølv-Navnetræk Sorg. Mod Østen og Middelalderen viste mange
af disse Adelsmænds Egenskaber: deres indsmigrende Høflighed i
Tale, deres opblussende men ikke vedholdende Energi, deres
Velbefindende i omskiftende Begivenheder, deres Ridderlighed og
Formerne for deres Galanteri (Drikken af Damens Sko).

Det er til dette gamle ridderlige, brogede Polen, der endnu ikke
var underkuet af fremmede, at Chopin henlægger Scenen for sine
Drømme, og hvis aandelige Fysiognomi han viser os i forklaret
Skikkelse, lutret for alle Skrøbeligheder. Hans Værker rummer
alle den polske Adels Egenskaber. Man fornemmer i enkelte af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free