Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Fra Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
Fra Foraarsudstillingerne
kunstnerisk Retning, der allerede er blevet lidt af en Vedtægt, og
en anden Retning, der endnu ikke er blevet det. Ogsaa til den
frie Udstilling naar der enkelte Dønninger, men paa
Charlottenborg staar de to Retninger skarpest mod hinanden. For at sige
det straks: De to Retninger, der i Aar af Hjertens Lyst tager
Livtag med hinanden, er den maleriske Skildring og det
stiliserede Maleri.
Mellemværendet mellem Krøyers Slægtled og de ældre Malere
gjaldt ikke blot Malerkunstens Midler, men ogsaa Emnerne. De
ældre Malere — Exner, Sonne, Vermehren, Dalsgaard, og deres
Arvtagere, Brødrene Henningsen og Axel Helsted — opfandt gerne,
ofte aabenbart mere til Publikums end til deres egen Fornøjelse,
en lille skælmsk eller rørende, munter eller sørgelig Episode, i
hvilken de lader Figurerne spille med eller leve. Hvad de gav var
ikke nogen malerisk Skildring, men et afsluttet Billede, født af deres
Fantasi, udført ved Befrugtning af Virkeligheden. Krøyers Slægtled
strøg derimod Opfindsomheden; deres Malerier skal blot være
Udsnit af Virkeligheden. Intet mere og iniet mindre paa Lærredet,
end der var foran Staffeliet, dengang Kunstneren malede, dette er
Opgaven for den maleriske Skildring. Faren for det gammeldags
fortællende Billede er den, at Maleren bliver mere Dlustrator og
Fortæller end Maler, og Faren for den maleriske Skildring bestaar
deri, at den Beskuer, som ikke selv er Maler, med en let Gaben
spørger sig selv, hvorfor Kunstneren just har valgt at male dette
Udsnit af Virkeligheden. Dog med Hensyn til det endelige Maal var
der ingen Modsætning mellem Krøyers Slægtled og det foregaaende;
begge stræbte — paa forskellig Vis — at frembringe Indtrykket af
fuldkommen Natursandhed.
I et lille Land, hvor der ikke rigtig er Plads til kraftige
Brydninger, plejer hver ny kunstnerisk Retning, der først hilses med
Forbitrelse, ret snart at gro lovlig fast og gaa i Frø. Saadan er
det gaaet i Danmark med den maleriske Skildring. I andre, større
Lande har man derimod ikke blot levet fra Virkeligheden til
Lærredet, men der har ogsaa været Raad tjl, at enkelte Kunstnere har
kunnet digte og drømme med Farverne, har kunnet løfte sig hqt
op over Virkeligheden, uden at høre Bebrejdelser for Mangel paa
Ærbødighed mod Naturen.
Her hjemme vakte 1890 Joakim Skovgaards Billede af Kristus,
som fører Røveren ind i Paradiset, stor Opsigt. Midt imellem
Hundreder at maleriske Skildringer var dette en Flugt bort fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
