- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
421

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Fra Foraarsudstillingerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra Foraarsudslillingerne

421

trykke sig klart og forstaaelig^ uden at gaa tilbunds i deres egen
Dybsindighed.

Man finder smukke Modelstudier af Ludvig Brandstrup —
med Urette kalder han sin Figur for Atalante — og Augusta
Finne; man finder af Jens Lund en udmærket Portrætbuste
(Forfatteren Harald Kidde), der i Forbindelse med den lille
Spring-vandsfigur vidner om, at Kunstneren har set godt paa og lært
af H. E. Freund. Man kan ikke undgaa den kolossale Bronzestatue
af Kaptajn J. G. la Cour, et sandt Monstrum. Maaske er det for
meget forlangt, at Kunstneren skulde have givet et Billede af et
betydeligt Menneske, vi vilde have været tilfredse, hvis Statuen
blot gengav et Menneske; den er kun en Skabelon.

Ved Siden af dette fornærmelige Makværk straaler Rudolph
Tegners store Gruppe „Frigjort" af ungdommelig, lidt rastløst
Energi; det er det bedste større Arbejde, som Kunstneren endnu
har udført. Værket er bygget op over et Brudstykke af et
kan-nelleret Søjleskaft med et korintisk Kapitæl, men i Stedet for
Kapitælets døde Voluter og Akantusblade er der her et levende Spil
af nøgne, kæmpende Menneskeskikkelser. Det er den låve
Sanseverden, der fortærer sig selv — eller hvad det nu kan være, der
trykker en ung Drømmer og Kunstner —, men øverst oppe paa
Kapitælet, som en Søjlehelgen i ensom Majestæt, sidder den, der
har hævet sig over Jordelivets Kaar. Det er smukt tænkt, at
Geniet ikke er lykkeligt og straalende, men grublende og lidende, og
Værket er — navnlig set forfra — meget virkningsfuldt opbygget.
Hænder, Arme, Skuldre der løser sig ud fra sønderslaaede eller kun
anlagte Partier vidner om ganske forbavsende Formsans. Værket
burde anvendes som Mindesmærke for en stor og ensom Aand;
men dertil er der vist lange Udsigter.

Dog ypperst blandt Aarets Billedhuggerværker er Niels
Han-sen-Jacobsens kolossale Bronzestatue af en „Trold, der vejrer
Kristenkød", som for nogle Aar siden var udstillet i Gibs. Kom
ikke overfor dette Arbejde med Notre Damekirkens fantastiske
Dæmoner; det er kun Skitser. Men vis mig et moderne, helt rundt
udført Værk, der er saa aandfuldt, saa indgaaende gennemført, der
uden blot paa et eneste Punkt at slutte sig til menneskelig Form
alligevel ikke løber ud i det monstrøse eller formløse. Førsl nu,
da Figuren er blevet til Bronze, ser man ret, med hvilken mægtig
Fantasi dette dumme, glubske Væsen er skabt, og med hvilken
Kraft Kunstneren har formet sin Fantasiskabning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free