Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Foraarets Boger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foraaret* Bøger
427
tragik, der har givet en anden Førstefødselsretten, er aabenbart
Navlestrengen mellem Digteren og hans historiske Æmne. Naar et
bredere Publikum nyder Bogen naivt som historisk Virkelighedsskildring, vil
— tror jeg — de kunstforstandige nøjes med at lytte til den dybttonende
Lidenskab i Anklagen over Misforhold mellem Kald og ydre Ret, mellem
Kald og Skæbne, til den fortærende Storhedshigen, Bitterheden over
Forurettelsen, den ekstatiske Forsagelsessteinning i Otto. Det er dem, der giver
Romanen dens Vælde — trods det, at dens Genre har overlevet sig selv.
Anna Munch: .Verdens Herrer*. Efter de to Bøgers mandlig
bevidste Kunst, som jeg lige har læst, lyder denne Kvindes Tale saa
menneskelig og livsnær. Hendes Bog har fin og god Kunst — hvad man ikke
er forvænt med i Kvindebøger — men Kunsten er kun en klart sleben
Indfatning for en moden Kvindesjæls Bekendelser om sin Livserfaring
i det Forhold, der altid maa være Kvinden det vigtigste.
Den, der skriver, sidder nede i en Landsby i Thüringen og venter
Brev og Bud fra ham, der har sat hende af dér, medens han rejste hjem
for at ordne deres Fremtid, og hun forkorter nu Ventetiden med at
fæstne paa Papiret det besynderlige Samliv, hun har ført med den unge
Musiker. Efter et kort Ægteskab har hun som en uafhængig stillet
Enke flakket om som ,en Vildfugl under Himlen", har en vis
bohemeagtig irregulær Fortid at se tilbage paa i Paris’ skandinaviske
Kunstnerkredse og er nu hjemme i Kristiania stødt paa den unge, forkomne og
forfaldne „Spiller", som i alle Slags Fristelsers og Fattigdoms Vold ikke
kan faa udfoldet sit Talent. I moderlig Ømhed for hans gode Barneøjne
og lange, faste Haandtryk og i Begeistring for hans Kunst gør hun sig
til hans frelsende Engel, tager ham med ud paa en Studierejse og har i
flere Maaneder levet det intimeste Kammeratliv med ham i Tyskland og
Italien; og tilsidst har de lovet hinanden at blive sammen i al Fremtid. Men
nu er han rejst, hun hører ikke fra ham, skulde han være falden tilbage
i alle de onde Magters Vold — eller kommer han?
Levende og sjælfuldt er Situationen og Stemningen fastholdt. I
Optegnelserne fra Dag til Dag spejler sig Livet og Omgivelserne .dernede i
den venlige thiiringske „Gasthof" og den voksende Uro og Bekymring hos
den Ventende. Og det er hele Tiden ud fra Øjeblikkets Forventning og
i Erindringens Lys, at Optegnelserne kaster deres spredte Tilbageblik over
det svundne Samliv og holder Opgør med det. I en fin Følelsesdis staar
de Glimt af Rejsebilleder og Rejseoplevelser, som danner Rammen om
det Forhold, der udredes. Hun er som sagt intet Uskyldslam og har
prøvet lidt af hvert, og hendes Væsen — tilstaar hun — har altid haft
noget ubestemmeligt hetæreagtigt over sig, som vakte Mændenes Attraa.
Men det praktisk kønslige har aldrig haft den Betydning for hendes Aand,
som hun overalt i Romaner og hos Mænd ser det tillagt. Og skønt hun
snart kom til at elske sin unge Kammerat med virkelig erotiske Følelser,
og hans letfængelige Attraa hvert Øjeblik vil bryde Kammeratlivet itu —
Dag og Nat deler de Stue sammen overalt paa Rejsen —, ser hun det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
