Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Vilhelm Kyhn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Kyhn
435
I en Bondeby; Aften efter Solnedgang. 1863. Galleriet
Naturen. Lige over for hænger det Aaret forud malte »Sildig
Sommeraften ved Himmelbjerget". Søen mellem de brune
Lyngbakker spejler den brune Æter, over hvilken graa Skymasser
bryder frem, rødmes svagt af Solnedgangens Skær og synes at
sagtne deres Gang. Jeg mindes med Taknemmelighed et træffende
Udtryk i en Dagbladsanmeldelse, jeg tror af Sigurd Müller: Dets
bløde Tungsindsstemning har Blicher kendt, naar han gik over
Heden og tænkte paa Ossian. — Det var i øvrigt sjældent dengang
at finde et godt Ord i en Anmeldelse om et Billede af Kyhn, han
havde gennem mange Aar ikke vundet synderlig Forstaaelse og
Paaskønnelse hos Kritiken, — heller ikke hos Publikum. En ren
og skær Idyl viser Billedet fra Bondebyen paa en kølig
Sommeraften efter Solens Nedgang. Skumringen sænker sit bløde Slør
over de smukke Trægrupper, hvis Spejl bruner et lille Kær, over
den frodige Eng med de gule Blomster, over Kirken paa Højen
og Bondegaarden med Storkeparret i Reden paa Taget: Røgen
fra Landsbyens Huse stiger i den stille Aften mod den blege
Luft, som er renset og svalet af den Regn, der har bøjet den
modne Rug mod Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
