Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Ludvig Holberg som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441 Ludvig Holberg som Filosof.
Ridiculum udi det Menneskelige Kiøn; for det andet, at han har
det Pund at gennemhegle Lyder saaledes, at han diverterer tillige".
(Just Justesens Betænkning over Comoedier).
Holberg glæder sig da i sit Levned over, at han har bragt det
dertil, „at man nu paa Dansk kan læse om Dyders og Lasters
Lærdom", og at selv Tjenestepiger nu (ved Hjælp af hans Komedier)
kan filosofere over det menneskelige Køns Daarligheder.
For os staar det klart, at Holberg ikke vilde have været saa
stor en Digter, Historiker og Tænker, som han var, dersom der
virkeligt saaledes havde ligget et bevidst Forsæt om at opnaa en moralsk
Virkning til Grund for hans Produktion. Forsætter komme jo
meget ofte bagefter, som Forsøg paa at retfærdiggøre det, der er
gjort af uvilkaarlig Trang og umiddelbar Indskydelse. Og at
Holberg har haft den rene Kunstner- og Forskerglæde ved sine
Arbejder, fremgaar tydeligt nok af hans Komedier. Interessen for
Karakterskildring, den rige Fylde af komiske Enkeltheder og den
overlegne Humor har i hvert Tilfælde i Produktionens Øjeblikke
taget Magten fra det moraliserende Forsæt, om det har været til
Stede. Moralen i Stykkernes Slutning er tydeligt nok paasat; den
svarer ikke altid til Stykkernes Indhold eller deres Grundstemning. Det
er Ædrueligheden efter Produktionens Rus, der nu fører Ordet,
og Holberg ofrer paa sin pedantiske Tids Alter, idet han selv er
et Barn af sin Tid. Og noget tilsvarende gælder, som jeg skal
forsøge at vise, ogsaa for hans filosofiske Arbejder.
Der fremkommer da ogsaa enkelte Udtalelser af ham, i hvilke
den geniale Evne og den kunstneriske Interesse betones. Saaledes
naar han (i „Moralske Tanker") siger om Plautus’Komedier:
„Der-udi fremskinner over alt den Festivitet, som er Siælen udi en
Comoedie eller Anima Theatri, som ingen kand tilvejebringe, uden
den, som Naturen haver dannet dertil, da mange derimod med
Fliid, Arbejde og en Slags Skiønsomhed kan udarbejde saadanne
Skue Spil som Terentii". Eller naar han (i samme Bog) erklærer:
„Sigtet af mine Skrifter haver ikke saa meget været at censurere
Fejl og Laster, som at give Specimina udi visse ziirlige
Videnskaber".
Man manglede paa Holbergs Tid et klart Begreb om det, vi
nu kalder Geni, og derfor fremstillede man gerne som Frugt af
bevidst Plan og af et nøgterne Forsæt, hvad der i Virkeligheden
skyldtes en indre, skabende Trang, der ikke véd, hvad den gør, og
hvis Værk bagefter vækker Undren hos selve den frembringende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
