Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Ludvig Holberg som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
Ludvig Holberg som Filosof.
omtaler, var den, Rousseau og Voltaire, og i det 19. Aarhundrede
Stuart Mill, holdt sig til. Holberg har altsaa anset den for holdbar,
naar man udelukkende gik ud fra den menneskelige Fornuft.
3. Holberg finder overhovedet, at naar man ser bort fra
almindeligt antagne Meninger og grunder sine Domme alene paa
Erfaringen, der er den tilforladeligste Lærerinde, saa er der mange
Grundsætninger, hvis Gyldighed kan omtvistes. (Mor. T. p. 493;
505). Filosofien bliver for ham — hvad den senere var for Mænd
som Carlyle og Stuart Mill — en Kamp mod Vanen. Naar han
saa ofte erklærer ikke at ville „decidere", er det ikke blot af
Hensyn til de herskende Meninger og Autoriteter; det er ogsaa, fordi
han har større Blik for Problemer og Vanskeligheder end hans
Samtid, og fordi selve det at søge, at „ransage", at forske for ham
var noget værdifuldt. Reformationens Grundvold, siger han,
var den kristelige Frihed i at ransage, førend man tror; men denne
Grundvold holdt man ikke fast ved, og Følgen var, at man fik
mange Paver i Stedet for én. (Mor. T. p. 335)x). Det staar i
et Menneskes Magt at ransage, men ikke at tro. „Jeg kan,"
erklærer Holberg, „for mit Vedkommende sige, at hvis jeg farer vild,
saa haver det kostet mig mere at vildfare, end det haver kostet
mange Andre at tro ret." (Mor. T. p. 349). I den Strid, der
paa hans Tid førtes mellem Fritænkere og Ortodokse, forarges han
oftere over disse end over hine: „Jeg haver læset de fleeste nye
Deistiske Skrifter uden nogen merkelig Anfegtning: men jeg haver
forarget mig over adskillige Besvaringer." „Jeg haver fundet udi
Deisternes Skrifter Objectioner. hvorved jeg haver stønnet, og Knuder,
som jeg ikke saa let haver kundet løse. Saadant haver dog ikke
betaget mig Modet, men heller opmuntret mig til at undersøge
alting nøye, hvilket jeg endnu dagligen giør." (Ep. 2). At beraabe
sig paa Fornuftens Ufuldkommenhed og Guds uransagelige Veje
tjener enhver Religion lige godt og fører let til at begunstige
Dovenskab (Ep. 16—17). „De. som sige sig ingen Vanskelighed at se,
tractere alting cavalierement, og tilkendegive, at de aldrig have
umaget sig at examinere. De blive let til magelige, fede og
vel-trivende Konformister", der „med Frækhed fordømme alle dem,
som ikke blindt følge deres Meeninger, hvilke de selv aldrig i Grunden
have ransaget". (Ep. 25).
*J Den samme Klage findes, og i lignende Udtryk, hos Giordano Bruno og Thomas
Hobbes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
