Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Ludvig Holberg som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449 Ludvig Holberg som Filosof.
Holberg havde et aabent Blik for, at der er Spørgsmaal, som
ikke kunne løses. Ved at behandle dem, saaledes som de
fremstiller sig i Erfaringernes Verden, f. Eks. ved at undersøge Sjælelivet,
saaledes, som det fremtræder i sine Ytringer, lærer vi dog altid
noget, hvorimod abstrakte Spekulationer, f. Eks. om Sjælens Natur
og Tilblivelse, kun er „Eftersøgninger, med hvilke Sindet forgieves
plages." (Mor. T. p. 152 f.). Holberg vil lade Problemerne
udfolde sig paa Erfaringens Grund og følge dem saa langt, som den
menneskelige Tænkeevne formaar; men heller ikke længer. Han
erklærer, at han ikke er nogen Hader af det metafysiske Studium,
uden hvis man ved Metafysik forstaar „de mangfoldige Termini
og subtile Distinctioner, som man udi Disputatzer misbruger til at
indvikle sin Contra-Part udi". Men der gives en anden Betydning
af Ordet, i hvilken Metafysik er „et Studium, som er en Philosopho
anstændigt", selv om man her stadigt bevæger sig paa „de uvisse
Tings" Omraade. (Tredje Brev om sit Levned). Man skal blot
bevare sig fri for falsk Sikkerhed. Undersøgelsen har sin Værdi i
sig selv. Holberg udtaler sig undertiden herom saaledes, at man
næsten tror at høre Lessing eller Stuart Mill. „Jeg skriver," siger
han (Ep. 52), „ikke saa meget for at dogmatisere, som for at til—
kiendegive visse Meeninger, som jeg ved Meditation er falden paa,
og som ikke maa ansees uden som Problemata". Skeptiker vil han
ikke være; men han anser med Bayle den skeptiske Filosofi for
en gavnlig Modvægt mod Teologers og Filosoffers Paastaaelighed
og Selvtillid (Ep. 333). Paa det aandelige Omraade er Strid gavnlig;
Fred betyder i Længden Sløvhed og Uvidenhed. „Det er
Mennesket tienligere at trette og tviste, end ligesom umælende Creature
at leve udi en brutal Samdrægtighed. Derfor have adskillige ikke
uden Grund lignet de Uleiligheder, som fødes af Usamdrægtighed
med Stormvinde, hvilke nedslaae Huse og Træer, men tilligemed
rense Luften og hindrer, at den ikke af for megen Stilhed
raadner". (Mor. T. p. 501). —
I Holbergs Filosofi finder vi som Hovedtræk Interesse for
Erfaring, dristigt Udblik til større Horisonter end de sædvanlige,
udpræget etisk Interesse og inderlig Overbevisning om den stadige
Forskens og den aandelige Kamps Betydning. Paa enkelte Punkter
mærkes hos den ædruelige Forfatter en stille Begejstring og en stærk
Undersøgelsestrang. Fremfor alt vil han undgaa at tage Skyggen
for Legemet, og hans Filosoferen hænger saaledes sammen med
Motivet for hans digteriske Produktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
