- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
453

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Kidde: Myther - I Hades

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Myther

463

og hængende Underlæbe. Saa ragede han ud efter ham med sin
lange, frønnede Stav.

„Gaa bort, gaa din Vej, du forstyrrer hernede — hvad vil
du her? endnu har ingen kaldt dig."

„Karon," Orfeus kom hastig et Skridt frem i den sumpede
Bred, saa hastig, at Færgemanden for sammen, „Karon, giv mig
hende igen — Eurydike, som du har sendt ned i Hades’ Mørke!"

„Eurydike — —" Karon skottede til ham, saa ludede han
sig forover, „jeg har ingen sendt ned, jeg sender ingen ned,"
mumlede han, „jeg tager kun dem, der kommer til Styx, betvungne
af Hades’ Magt, jeg lyder kun en større Herres Bud."

„Karon, saa’ du Eurydike?"

Den gamle tav og virrede med Hovedet, sagte ridsede Staven
i Breddens fugtige, blygraa Sand, hvor de døde Bølger gød sig
ind, matte og dunkle som Olie. Han spejdede stjaalent opad, men
nu var der kun tæt Mørke om ham og over ham.

„Saa du Eurydike?"

Karon nikkede, pludselig, hastig.

„Karon! Karon!" faste Hænder greb om hans Arme, et
levende Ansigt, rosenrødt i det vage Lys, saa’ ind i hans, en frisk,
duftende Aande ombølgede ham, „saa’ hun ud, som hun hørte til
dernede, saa’ hun ud, som skulde hun bo iblandt Skyggerne? i
det altid sørgende Hjem?"

Den gamle saa ned for sig, saa mumlede han, halvt som
mod sin Vilje:

„Jeg har set mange komme over, mange, som ikke vilde,
mange, som græd og stred imod, mange unge, mange glade —
men ingen saa" jeg som Eurydike, nej, ingen saa ung som
Eurydike –-"

„Nej vel, vel? men nu vil jeg ogsaa have hende tilbage."

„Tilbage?" Karon saa’ hastig op. Staven boredes dybt i
Sandet, „raser du — tilbage!"

„Ja, Karon, tilbage — jeg vil have Eurydike tilbage."

„Aa du Daare! Tusinder saa’ jeg komme ned, men tilbage —
nej, ikke én saa jeg komme tilbage."

„Nej, jeg véd det, jeg véd det alt — men hun maa komme
tilbage, Karon, ikke sandt? hun kommer tilbage? hun kan komme
tilbage?"

Den gamle saa’ paa ham med blinkende Øjne, sænkede saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free