Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Kidde: Myther - Marpessa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Myther
457
MARPESSA
Paa den bjergbevogtede Eng var den svanevingede Guldkarm
standset med *de blanke, funklende Hjul sunket dybt i det frodige,
grønne Græs; de snehvide Gangere stejlede i Morgensolen med
skummende Manker og Haler, bidende med rosenrøde Munde i de
sølverne, klingende Bidsler. Marpessa sad der inde paa Karmens
Purpurhynder, Marpessa, Kong Euenos’ Datter, omhyllet af Slørets
hvide Bølger, med Hovedet bøjet og Haarets honninggyldne Strøm
over Brystet. Men ved den krysolittindrende Vognbue stod
Apollon og Idas, Afareus’ Søn.
Idas knugede sin Haand om de sænkede, safrangule Tøjler,
hans Læber dirrede, og hans Øjne flakkede over Engens stille,
grønne Sø.
Men Apollons Øjne hvilte store og funklende paa Marpessas
slanke, bøjede Skikkelse i det hvide Slør.
Fjernt fra det golde Ætolien havde Idas bortført Marpessa,
optændt af gudesendt Elskov, men Apollon havde skuet hans
Rov fra Olympos’ himmelknejsende Tinde, og hastigere end Boreas
iler at standse det flygtende Skib paa det svulmende Havdyb, var
han ilet fra sit guddommelige Sæde og havde standset den
flyvende Karm her paa Messeniens Eng. Thi alt længe havde
Gudens Hjerte flammet af Elskov til Euenos’ Datter.
„Idas, hun er min, og du skal give mig hende, hun er min,
og jeg vil eje hende, hun er født for en Olympens Gud og ej for
en Søn af en dødelig Mand, hendes Skønhed skal ikke falme i
Jordens Mørke som Morgenstjernen slukkes i de fra Dalene
opstigende Taager, men som Stjernerne straaler over Skyerne, i den
himmelske Æter, skal hun straale hos mig paa Oiympos, alle
salige Guder til Glæde."
Apollon strakte bydende sin ubetvingelige Haand ud og
skød Idas’ Arm til Side, som Sejrherren fjerner den overvundnes
Haand fra det krigserobrede Bytte.
Idas løftede det bruntlokkede Hoved, hans hvide Tænder
glimtede og hans Øjne lyste, men Apollons røde Mund svulmede af
Haan som Rosen, naar den ser paa Violen, og Idas sænkede atter
sin Pande.
„Lad Marpessa vælge," hviskede han, saa sagte som Cicaden
hvisler i Græsset.
„Ja, lad Marpessa vælge," smilte Apollon triumferende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
