Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Den osmanniske Race og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN OSMANNISKE RACE OG DENS FREMTID
en nationale Kamp, der føres paa Balkanhalvøen,
vil tidligere eller senere ende med de osmanniske
Tyrkers Nederlag over for de slaviske og græske
Modstandere. Dette vil blive Resultatet, ikke fordi
det her er Kristendom, der kæmper mod Islam —
i den praktiske Politik er det religiøse Moment af
underordnet Betydning —, heller ikke fordi den slaviske
Befolkning i Bulgarien og Macedonien er Osmannerne overlegne i Kultur —
thi maalte med en europæisk Maalestok staar disse Folkeslag saa
nogenlunde paa samme Trin —, men derimod ganske simpelt,
fordi Tyrkerne er de færreste, fordi de udgør den mindst talrige
Del af Landets Befolkning; her er de lilleasiatiske Batailloner uden
Betydning; thi ikke i Kampen med Vaabenmagt, men i den stille,
hverdagslige Kamp i Skoler og Sogneraad er det, at Bulgarerne
overvinder de andre Nationer.
Men selv om det religiøse Moment ikke vil veje synderlig til
ved denne Kamps virkelige Afgørelse, saa har det haft en stor
Indflydelse paa Opfattelsen af hele Spørgsmaalet hos en stor Del
af det europæiske Publikum. Det er ejendommeligt at se, at selv
ved Begyndelsen af det tyvende Aarhundrede er Korstogstanken
lyslevende; Kampen „for Korset imod Halvmaanen" betragtes som
noget i og for sig fortjenstfuldt, ganske uanset, hvad der i øvrigt
ligger de kæmpende imellem; den gamle historiske Kendsgerning,
at i Praksis udviser Islam mere religiøs Tolerance end
Kristendommen, skønt teoretisk det stik modsatte er Tilfældet, gentager
sig ogsaa her.
Tilskueren 1903 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>