- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
469

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Den osmanniske Race og dens Fremtid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

469 Den osmanniske Race og dens Fremtid



i 1896 i Konstantinopel færdedes ikke blot Europæerne, men
ogsaa den indfødte kristne, græske Befolkning frit og frygtløst blandt
den ophidsede Pøbel; det var ikke de kristne, men det var den
enkelte, bestemte Nation, man vilde til Livs, og naar Armenierne
er ivrige for at fremstille sig som Kristenhedens Martyrer, er dette
mere en behændig Agitationsfrase end et Udtryk for den virkelige
Situation.

Det er nu ikke min saa lidt som overhovedet nogen
Europæers Opgave at forsvare eller undskylde de forfærdelige Ting,
som ubestridelig er forefaldne over for Armenierne, og det kan i
denne Sammenhæng fremhæves, at den Undskyldning, der
undertiden fremsættes fra tyrkervenlig Side, at de blodige Misgerninger
i de fleste Tilfælde ikke er begaaede af Tyrker, men af Kurderne,
absolut ikke kan gælde. Dette er ganske vist faktisk rigtigt, men
det er under alle Tilfælde Statens Opgave at sørge for, at sligt
ikke sker, og i Politik frier Afmagt ikke fra Ansvar.

Samtidig hermed maa det paa den anden Side fastholdes, at
Armenierne ikke er de englehvide Uskyldigheder, som den
europæiske Agitation har villet gøre dem til. Det er — for at nævne
et enkelt, betegnende Eksempel — nu konstateret, at Anledningen
til Massakrerne i 1896 var Hintschakisternes, det revolutionære,
armeniske Partis store Dynamitsammensværgelse, hvis Udbrud
derved blev forpurret. Det er betegnende for Ensidigheden i den
armeniervenlige Agitation, at man aldrig er standset for at spørge,
hvor al den Dynamit kom fra, der opdagedes i Kældrene under
Banque ottomane i Konstantinopel, og hvorved de Armeniere, der
vidste Besked og derfor samledes i dette Smuthul, tiltvang sig fri
Afrejse ved deres Trusel om at sprænge Banken i Luften. Det
havde været Hensigten at ødelægge dette store, internationale
Pengeinstitut; Armenierne vilde forsøge samme Taktik som Bulgarerne
ved Dynamit attentaterne i Saloniki i Maj 1903, at ville fremtvinge
en europæisk Intervention ved en desperat Ødelæggelse af
europæiske Institutioner; da Politiet fik Nys herom, greb det til det
lige saa fortvivlede Middel at slippe Pøbelen løs paa Armenierne,
hvorved en Masse uskyldige Mennesker omkom, medens de faa,
der bar Ansvar for Dynamitsammensværgelsen, ved deres
determinerede Optræden gik fri. Den Uvilje, der i den europæiske
Presse, navnlig den engelske, er kommen til Orde over for
Bulgarerne i Anledning af Begivenhederne i Saloniki, vilde ogsaa have
ramt Armenierne, hvis deres Hensigter mod Banken i Konstan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free