Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Den osmanniske Race og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471 Den osmanniske Race og dens Fremtid
denne nye, store Færdselsaare, men ogsaa de egentlige lilleasiatiske
Provinser med deres naturlige Rigdomme i Henseende til Agerbrug og
Bjergværksdrift vil blive stillede under nye og gunstigere Betingelser;
naar man har set den Betydning, som den lille, isolerede Stump
Jernbane fra Adana til Havnebyen Mersina har haft for Kilikien,
kan man næppe stille for store Forventninger til den nye
Hovedlinje, der skal gennemskære hele Lilleasien. Osmannernes
Hjemland vil da atter blive, hvad det var i Oldtiden.
Og den osmanniske Nations kulturelle Hovedopgave vil da
blive den, at være Formidlere mellem Islam og Occidenten.
Mu-hammedanismen som en Faktor i den fremtidige Verdensudvikling
maa ikke undervurderes; den ekspansive Kraft, som Islam besidder,
viser sig bedst i de omfangsrige Resultater, den islamitiske
Missions-virksomhed kan rose sig af, navnlig i Afrika, og som fuldstændig
distancerer alle de kristne Nationers og Sekters Anstrengelser for
at gøre Propaganda. Og jo mere Tyngdepunktet for de
europæiske Magters politiske Interesser kommer til at ligge i deres
Besiddelser uden for Europa, desto mere vil man faa med Islam at
gøre og desto vigtigere vil det blive at følge og om muligt at
kontrolere de Baner, ad hvilke denne Religions Udvikling skal
foregaa.
De sidste Aartiers Begivenheder har jo tilstrækkelig vist, at
den Form, hvorunder Islam optræder i Afrika, ikke er gunstig for
Europæerne; alt, hvad der kan rummes i denne Religion af
bornert Fanatisme og selvgod Utilgængelighed, har her faaet Lov til
at give sig praktiske Udslag; Personligheder som Mahdien, Kalifen
Abdullah, „den gale Mullah", Senussiernes Høvdinger osv. er ikke
blot europæerfjendske, men absolut kulturfjendske. Over for
saadanne Rørelser som dem, der har givet sig Udtryk i disse Mænd,
vil det i Fremtiden være af Betydning at have en ledende Magt i
Islam, der selv er under europæisk Kulturs Paavirkning. Det var
med en instinktmæssig, men rigtig Følelse af dette Forhold, at
Mahdien rettede sin Agitation ikke blot mod Europæerne, men
ogsaa mod Sultanen af Tyrkiet, hvis religiøse Autoritet han søgte at
nedbryde; jeg har haft Lejlighed til at gennemgaa et nu i Grev
Landbergs Besiddelse værende arabisk Haandskrift, der indeholdt
en Afskrift af den Korrespondance, som Mahdien under Kampene
mod Gordon Pascha og de engelske Hære havde ført med sine
Underfeltherrer; det var interessant at se, hvor hyppig disse
Udfald vendte tilbage mod Sultanen, „denne selvkaldede Kalif, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
