Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEATRENE
FORAAR 1903
Det kongelige Teater: Jeppe paa Bjerget. Gengangere
eppe paa Bjerget og Gengangere — det er for
fristende ikke at glemme alt andet, baade det, som
uden Vanskelighed forsvinder af sig selv:
„Højgaards Pensionat" paa det kongelige Teater og
„Gadens Børn" paa Folketeatret, og det, som det
i Grunden er uretfærdigt ikke at mindes: Hr.
Mantzius’ Shylock, Hr. Adam Poulsen i „Dønvig Præstegaard" og
Fru Anna Larssens Højskolepige i „Kærlighed’. Men naar man
som Kritiker i en Nation, et Sprog og en litterær Kultur, der har
sin Styrke i Mellemslagsen, er vant til at ernære sig hæderligt af
Mellem bestemmelser, kan man ordenlig føie Hunger efter det
superlative. Og dette er Superlativ, det er i en sjælden Grad et rent
Spil, uden Styrvolter. Den gamle Komedie og den moderne
Tragedie, det er indtil videre Kunstens højeste Punkter, det er selve
det dobbelttindede Parnas. Det er tillige Højden af den moderne
Aand. Maaske der endnu er Folk med sund Sans, som frygter
den moderne Aand som væsenlig ufrugtbar eller negativ. Her er
et af dens allerpositiveste Udtryk. Det er moderne Aand at stride
sig igennem den moderne Tragedies Nattekval, for at glæde sig
dobbelt over en gammel Komedie, som en syg Mand glæder sig
over Solen. Det er ikke moderne (vistnok heller ikke mere
„moderne") at spille Ibsen, som om Holberg aldrig havde eksisteret,
og det er en Hovedfordring til en moderne Holbergforestilling, at
det paa en eller anden Maade maa kunne kendes paa den, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
