Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene
475
helt igennem læses som en folkevidenskabelig Forklaring til Holbergs
Komedie. For at forklare denne Digterens nøje Fortrolighed med
Emnet behøver man ikke at ty til hans hyppige sjællandske
Fodvandringer — en Tørvebonde undervejs fra Skænkeboden til
Rejsestalden, et Par Soldater i Aftenstemning uden for en Kælderhals
maa have kunnet give ham, hvad han behøvede.
Hertil kommer saa de rigtige sjællandske Skuespilleres
Medvirkning — Holbergs Jeppe er jo ligesom „Holbergs Henrik" ikke
blot Holbergs, men Skuespillernes Arbejde. Efter Hortulan, der
var Jyde og spillede Jeppe paa Jysk, kom Gjelstrup, en født
Københavner. Han var Landskabsmaler og strejfede i sin Fritid
rundt i Sjælland og gjorde udmærkede Iagttagelser af Bøndernes
Liv. Han blev den første egenlige Medarbejder eller Overarbejder
af Holbergs Jeppe. I et lille Hefte, som han laante Rahbek til
Brug for hans Karakteristik i „Dramaturgiske Samlinger" (mon det
findes endnu?), har han som Randnoter til Holbergs Tekst anført
alle de karakteristiske Træk og Indfald, hvormed han udstyrede
sin Fremstilling, og som for største Delen er bevarede i Traditionen.
Hans Jeppe, der roses stærkt, synes dog at have været nok saa
meget en mimisk Præstation, dannet ved Efterligning udvendig fra,
som en poetisk, følt fra inden af. Gjelstrup var en Mime: hans
Ansigt — han var omtrent Hvidfødning — var i Grunden ikke
noget enkelt Ansigt, men en Mulighed for alle Ansigter, hans
Stemme et Instrument til at fremstille alle Stemmer og Dialekter;
han skulde haft den Ærestøtte for Jeppe, som G. Brandes
tilkendte Phister: af Guttaperka.
Med Lindgren kom saa den dybe Medfølelse, Raceslægtskabet
med Figuren. Lindgren var saa at sige barnefødt paa „Bjerget" —
han har sikkert, som den Gang almindelig antaget, troet, at der
med dette Navn virkelig mentes den Landsby uden for Roskilde,
hvor han som Latinskoledreng havde færdedes saa meget med
Bønderne. Han talte et saa oprigtigt Sjællandsk, at der, ogsaa
naar han ikke spillede Komedie, hang et Strøg af Dialekten ved
ham. Med Aarene kom han ogsaa mere og mere til at se ud som
Jeppe; paa Monies’ Billede ligner han med sit store, gode, bløde,
skælmske Barneansigt om ikke Jeppe selv — saa søndagsrenlig
naaede Jeppe nok aldrig at blive — saa hans Sognepræst: der var
jo paa den Tid, før den grundtvigske Vækkelse og det
indremissionske Syndefald, Præster, der ikke skammede sig over at være
af Jeppes Familie. Det var da ogsaa en Søndags-Jeppe, han frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
